GospelFC
Gospel for Christ
PR - Tekst
Selv om fodbold kan være godt og underholdende, har det ikke noget med fodbold at gøre.... Nej, vi vil gerne være med til at synge Gospel for Christ og på den måde sprede The Gospel of Christ, verdens suverænt bedste budskab! Vi begyndte i okt. 2000 og tæller kor, band (piano, bas, trommer og saxofon) og dirigent, i alt ca. 35 pers., unge og voksne. Vi vil meget gerne medvirke til at give mennesker noget mere liv og glæde med noget medrivende, energisk og glad gospelmusik ved en gospelkoncert. Gospelgudstjeneste (musikgudstjeneste/andre arr.) Vi kan også medvirke ved en gospelgudstjeneste el. lign. Her kan vi fx lave det som vores egne "gospelmesser", hvor vi har masser af fælles lovsang, hvis der er basis for det. Lyd og plads Da vi således bruger band og forstærkeranlæg, og koret tæller en god flok, har vi brug for noget plads i det rum, hvor vi skal medvirke. Yderligere info hos korets dirigent, organist Jens Erik Kristensen, tlf. 9719 8949/ 3023 8949 Efter nærmere aftale kan følgende indplaceres i ovenstående: Gospel FC vil synge både kendte og mindre kendte sange ved koncerten. Blandt de kendte kan være fx “Amazing grace”, “O, happy day”, “We shall overcome”, ”Shine Your light”, ”Shackles” m.fl. Vi kan sammen med menigheden/publikum synge et gospel-medley, som indeholder “Amen” + “This little light” eller “O, when the saints + Swing low + I’m gonna sing” el. lign.
|
GOSPELFC = GOSPEL FOR CHRIST!