�  Bogmærke �  Sitemap �  Printvenlig visning �  Søg
Klik og se politiets noter fra lokalområdet

SdrFelding.dk
drives af Lokalrådet.

Redaktør:

Mogens Nielsen (mni)

tlf. 21 28 36 23 eller e-mail: mogens@sdrfelding.dk

 

SdrFelding.dk

er en byportal med nyheder, debat,  information og serviceoplysninger om Sdr. Felding og omegn.

SdrFelding.dk
Optimeret til Mozilla Firefox.

 

 


 

Stort jubilæumsarrangement i DaglíBrugsen d. 1. og 2 juni

mni 17.05. 2012

Med et stort og flot program vil Dagli´- Brugsen markerer deres 75 års jubilæum.

Bl.a. vil Martin og Ketil (kendt fra TV) komme og underholde børnene, Dorte West vil holde tale, der bliver folkedans og dukketeater.

Timetilbud

Om fredag vil der være timetilbud med 75% prisnedsættelse på udvalgte varer.

Frivillige søges

I forbindelse med jubilæumsdagene har vi fest/middag i telt ved byens campingplads, udtaler Lars Svane. Teltet skal stilles op onsdag d. 30/5-2012 kl. 19:00. I den anledning ville vi godt høre, om nogle frivillige har lyst til at hjælpe os.
Tilmelding som frivillig hjælper til teltopstilling kan ske til uddeler Martin Iversen 97 19 80 10 eller formand Lars Svane 28 60 98 94.

Læs hele jubilæumsprogrammet

 

Groft hærværk på stadion

mni 16.05. 2012

Natten til mandag er der blevet udøvet meget groft hærværk på alle fodboldbanerne på Sdr. Felding Stadion. En bil er kørt gennem tunnelen og derefter har den pløjet dybe spor på alle baner.

Fire personer der kørte i en stjålet bil ved Skjern har erkendt det grove hærværk.

Læs mere og se flere billeder

Børn hjælper børn

Elle havde flere sække legetøj med til indsamlingen

mni 15.05. 2012

Småbørnsskolen har i denne uge emneuge om børn i Ukraine, og derfor skal de lære om landets geografi, sprog, befolkning, ukrainsk mad og om sigøjnere og deres levevis. Målet med ugen er at lære om ukraine, samt helt konkret samle ting ind som børnene kan bruge, såsom tøj, sko, legetøj, skoleting, sengelinned, tæpper og  sengelinned.

Læs mere om emneuge

Læs mere om sigøjnerbørn i Ukraine

 

Hærværk på legepladsen

mni 15.05. 2012
Her i weekenden har der været en del hærværk på Fristedets legeplads - ting, der er væltet, skraldespand, der er hoppet på, bålplads rykket op, glas smadret i komfur, vandhane ødelagt på udekøkken, ødelæggelser på en cykel og træ brækket af vores bålhus, udtaler leder af SFO Conny Østergaard.
Det er bare så træls. Hvis I alligevel er ude at løbe og kommer forbi og ser, der er "gang" i den, kan I så ikke ringe til mig 40148505 eller påtale det overfor dem.
Børn må meget gerne bruge legepladsen i fritiden, men det er skønt, hvis vi kan få den slags hærværk stoppet med det samme.

 

Driften af Dagmar Bio er overdraget til en selvejende institution

Jens Udbye aflægger beretningen

mni 15.05. 2012

Udviklingsselskabet for Sdr. Felding og omegn Aps. havde i går generalfor- samling, og her kunne formanden Jens Udbye i sin beretning oplyse at driften af Bio er blevet overdraget til den selvejende institution "Dagmar Bio". 

Derfor er vil der i det kommende år blive meget lidt aktivitet i Udviklingsselskabet, som til gengæld vil kunne kigge på om der er andre projekter i Sdr. Felding selskabet kan gå ind i.

Regnskabet viste et underskud på 17.500 Kr., som forventes reduceret  til et nul i 2012.  Anna-Mette Fjord Kristensen genopstillede ikke til bestyrelsen og i hendes sted blev valgt Leif Nielsen.

Læs formandens beretning

Hegn ved Ågade legepladsen trampet ned

mni 14.5. 2012

 I marts sidste år satte Borgerforeningen et hegn op mod øst og nord på legepladsen ved Ågade. Det skete efter opfordring fra byens dagplejemødre, for at gøre det svære for de små børn at smutte ud fra legepladsen uden at blive set.

Desværre er 3 - 4 meter af hegnet blevet væltet og trampet ned, af nogle som måske ikke helt har forstået formålet med at hegnet er sat op.

Skøn koncert med Ager & co

Foto: Egon Hye

mni 13.05. 2012

Dagmar bio havde fredag aften igen alle stole fyldt til en dejlig koncert-aften. Faktisk var der endda folk der kom uden at have billet til koncerten, og nogle måtte desværre gå hjem igen. Alt var udsolgt. Denne gang var der lagt op til en aften med fællessang og musikalsk underholdning. Hele 6 imponerende dygtige musikere, med lokale Knud Ager i spidsen, indtog scenen. 

Læs og se mere

Atala´s Grill & Take-away åbner officielt idag

Atchara Jørgensen

mni 11..05. 2012

Med åbningen af Atala´s Grill har Sdr. Felding igen to steder hvor der kan købes grill-  og take-away retter.

Jeg vil drive Atala's Grill & Thai Take-Away med et nyt og spændende koncept, hvor jeg foruden den traditionelle grillmenu også vil servere tørstegte kyllinger med dertil hørende ægte thai ris med salat og thai dressing, udtaler Atchara Jørgensen.
Desuden vil der være forskellige thai menuer at kunne vælge imellem, og som jeg vil udvikle hen over året.

Atala´s Grill åbnede stille og roligt 1. maj og ifølge Atchara Jørgensen som står for stedet, har Sdr. Feldings borgere taget godt imod det nye sted.

Børnehavens nye grillhus taget i brug

mni 10.05. 2012

Så kom dagen hvor børn og voksne i Solsikken endelig fik muligheden for at afprøve det nye grill hus på legepladsen. Der blev kogt suppe bestående af skvalderkål og brændenælder, og der blev bagt brød med mælkebøtter og tusindfryd. 

Som tidligere beskrevet her på siden, er vores flotte grill hus bygget af frivillige forældre, og der vil finde en officiel indvielse sted i forbindelse med den store fest vi holder d. 6/9. 

Se flere billeder

Ny og bredere skolesti

mni 09.05. 2012

Skolestien, der går fra børnehaven - forbi småbørnsskolen/SFO, og som ender ved skolens hovedbygning, er skolens hoved-færdselsåre. Men den er i en dårlig forfatning. Fliserne ligger ujævnt og er slidte. Hækken vokser ind over stien og de store træer tager udsyn. 

Derfor vil den nu blive fjernet og erstattet af en ny og bredere asfalteret sti. Arbejdet vil blive udført som et kombineret frivilligt og offentligt projekt og skal også ses som et led i bestræbelserne på at få flere til at cykle til og fra skole.

Læs mere

Grøn plan for Sdr. Felding

Areal mellem Torvegade og Vestergade

mni 08.05. 2012

I de senere måneder har en gruppe under lokalrådet, med Joan Ørbæk som initiativtager, arbejdet med et ide-oplæg til den kommende revision af kommuneplanen.

Grundideen i projekt Grøn Plan er at udnytte huller i bybilledet, såsom overflødiggjorte erhvervsområder og tomme boligarealer til beplantning, indtil der en dag kommer aktuelle byggeønsker på arealerne.

Begrønningen skal særligt indtænkes i sammenhæng med nuværende og fremtidige stisystemer og i forhold til trafikmæssige sammenhænge.

Projektet skal også understøtte øvrige initiativer i byen, såsom "Det legende hus" ombygning og udvidelse af hallen, Dagmar Bio og bevarende lokalplan for bymidten.

Læs hele ideoplægget Grøn Plan   Grøn plan billeder

 

Snart sidste chance for billetter

mni 04.05. 2012

Hvis du vil til en af de kommende 3 koncerter i Dagmar Bio, er det nu du skal købe billet. Koncertudvalget kan nemlig melde om et godt salg. Status lige nu er, at der er ca. 20 billetter tilbage til Fællessang, 5 billetter til Rosa fra Rouladegade og 10 billetter tilbage til Allan Olsen

Det går fortsat forrygende med koncerter i den gamle biograf, og koncertudvalget har allerede booket yderligere 2 koncerter ind til sæson 2012. Det er Shamrock der spiller irsk folkemusik d. 28. september, og så kommer Julie Berthelsen og spiller julekoncert d. 6. december. Desuden har Å-Festival booket sig ind i biografen i pinsen.

Læs mere om arrangementerne

 

 

Forår - vand i kanalen - og hvorfor ikke bade

mni 03.05. 2012

Så kom foråret til Sdr. Felding - og dermed også vandet i kanalen. 

Det gode vejr, og lettelsen over at første skriftlige eksamen var veloverstået, lokkede nogle af efterskolens elever en tur i kanalen onsdag aften. 

Se flere billeder 

 

 

Giv en hjælpende hånd ved klubhuset

mni 02.05. 2012

For at få gjort arbejdet færdig med nedlægning af nye belægningsten, optagning af gamle, samt div. andre opgaver ved klubhuset, er det nødvendigt med frivillige der vil hjælpe til nu på lørdag d. 5. maj kl. 13.00 og i weekenden den 12. -13. maj kl. 8.00. Henvend jer til Susan Mikkelsen 20 72 07 08 og hør mere.

Læs mere

Alle er velkommen til at bruge SdrFelding.dk´s kalender

mni 01.05. 2012

Der er idag mange foreninger, institutioner m.fl. der bruger hjemmesidens kalender. Og undertegnede redaktør vil gerne opfordre endnu flere til at bruge kalenderen og gerne i god tid så man måske kan undgå at lægge flere arrangementer på samme aften.

Fra Inge Nedergaard  er modtaget følgende:

Jeg ville ønske, at folk bliver bedre til at bruge kalenderen på hjemmesiden. Personligt ville jeg selv gerne have været 2 steder i torsdag d. 26. april, og dette gælder også for mange af vores forældre og kollegaer.

Solsikken sagde farvel til 31 regnormebørn

30.04. 2012

I dag sagde børn og voksne fra Solsikken farvel og tak til den gruppe, der består af 31 kommende skolebørn. Gruppen starter 1/5 på SFO. 

Der blev sagt farvel med lege, lakrids-spisnings konkurrence, sang, overrækkelse af "held og lykke armbånd" samt diplomer.

Fra Solsikken ønsker vi held og lykke til børnene og deres familier udtaler: Britta Skovbjerg Jensen

Se flere billeder

Landejendom tømt for værdier

mni 30.04. 2012

En landejendom på Ilderhedevej ved Stakroge blev i tidsrummet fra tirsdag kl. 16 til fredag kl. 9 tømt for det mest værdifulde. En eller flere gerningsmænd opbrød en vestvendt dør og gennemsøgte derefter hele huset for værdier. Udbyttet ved indbruddet blev en havetraktor, en ATV, en opvaskemaskine, et fladskærms-TV, nogle gipsplader samt forskelligt værktøj og private papirer.

Biografklubben Dagmar Bio har afsluttet en flot 2. sæson

mni 30.04. 2012

Der var stort fremmøde til biografklubbens generalforsamling i torsdags, op mod 50 mennesker havde fundet vej mødet.

Formand Leif Jørgensen kunne fortælle at medlemstallet i den netop afsluttende sæson er steget til 185 medlemmer og der er i gennemsnit blevet vist en film om ugen med i gennemsnit 25 til hver forestilling.

Det har været nødvendigt at forny projektoren i løbet af året, da den gamle var for ustabil.

Aksel Hostrup gennemgik regnskabet, der viste et overskud på 12.500 Kr.

Ved valget til bestyrelsen var der genvalg af bestyrelsen som består af Leif Jørgensen, Dorte West, Aksel Hostrup, Charlotte D. Pedersen og John Riisberg.

Læs formandens beretning

 

Topgolf i Åskov Golfklub

mni 28.04. 2012

Lørdag den 28. april og søndag den 29. april indledes årets danmarksturnering, og Åskov Golfklubs 4 hold spiller alle på hjemmebane lørdag og søndag.

Herreholdet i 2. division møder lørdag Silkeborg og søndag Kolding.

På Åskovs hold spiller Europatourspilleren Mark Haastrup, så der bliver mulighed for at se golf på højeste niveau på vort baneanlæg.

Herreholdet i 4. division møder lørdag Trehøje og søndag Varde, medens herreholdet i kvalifikationsrækken møder Skærbæk Mølle 1 lørdag og Brande 1 søndag.

Endelig spiller dameholdet i kvalifikationsrækken imod Kolding lørdag og imod Give søndag

Se mere

 

 

Optimisme prægede Efterskolens generalforsamling

Asbjørn Lyby

mni 27.04. 2012

Både formand Leif Jørgensen og forstander Asbjørn Lyby kunne i deres beretning på Sdr. Feldings Efterskoles generalfor-  samling, fortælle om en skole hvor der er masser af udfordringer, men også en skole hvor det går godt. 

I det kommende skoleår er der plads til 88 elever mod nu 85 og der kan allerede nu meldes alt optaget for det kommende skoleår, og det på trods af at flere andre efterskoler mangler elever.

Ved valget til bestyrelsen havde Jørgen Jørgensen valgt ikke at fortsætte og i hans sted blev Jan Andersen valgt.

Læs mere

Solid fremgang for Halmhuset

mni 26.04. 2012

På Præsteskovens generalforsamling tirsdag aften kunne formand Leif Jørgensen i sin beretning se tilbage på et år hvor der igen er kommet gang i forskellige aktivite- ter og hvor bestyrelsen igen er blevet fuldtallig.

I det forløbne år er der blevet planlagt et stort projekt, som hvis det gennemføres, vil gøre Præsteskoven til et meget attraktivt område for både  børn og voksne.

Der er nu 86 enkeltmedlemmer og 3 institutionsmedlemmer i foreningen og med de øgede aktiviteter viste regnskabet et underskud på 2.843 Kr. Bestyrelsen blev genvalgt og udgøres af Leif Jørgensen, Morten Axelsen, Elin Støttrup, Henrik Nissen,  og Henrik Christensen.

Læs hele referatet    Læs projektbeskrivelse    Se oversigtskort

  

 

Dagli´Brugsens nye åbningstider fra 1. maj er 7.30 - 21.00

mni 25.04. 2012

Brugsuddeler Martin Iversen og hans personale har besluttet at udvide Dagli´Brugsen åbningstider, så de fra 1. maj er 7.30. - 21.00.

Det sker som konsekvens af at lukkeloven fjernes pr. 1. oktober i år og der derfor bliver mere kamp om kunderne. 

Og vi er i det hele taget meget klar til kamp udtaler Martin Iversen, vi har uvidet vores sortiment i X-varer, så vi nu har det største sortiment en Dagli`Brugs kan have. Det skulle gerne komme os og vores kunder til gavn.

Læs mere 

ROSA FRA ROULADEGADE besøger Dagmar Bio

mni 24.04. 2012

Dagmar Bios koncertudvalg har endnu et sjovt børnearrangement på planen, og denne gang er det søde og sjove Rosa fra Rouladegade, der er lidt af en multikunstner, der både kan synge, spille og lave kager – vel at mærke på én gang Det sker lørdag d. 2. juni kl. 15.

Se mere


Børnehaven har den sidste uges tid deltaget i affaldsindsamlingen rundt om i byen

Skud på Mågevej

mni 23.04. 2012
En politipatrulje blev søndag kl. 20.05 kaldt til Mågevej i Sdr. Felding, hvor der angiveligt var blevet skudt ud af et vindue med et jagtgevær. Ved fremkomsten kunne patruljen dog konstatere, at der var tale om et luftgevær, men ikke desto mindre blev den 45-årige skytte anholdt og taget med på stationen til afhøring.

Økodag er køernes forårsfest

Dansende køer på Søgård Andelsbrug
Foto: Marie Steffansen

mni 23.04. 2012

Økodag er dagen hvor i tusindvis af økologiske køer kommer på  græs efter en lang vinter i stalden.

Over hele landet regner man med at 142.000 børn og voksne har været ude og se køerne komme på græs.

Også på Søgård Andelsbrug var søndag - dagen hvor køerne igen kom på græs.

Mindre affald i og omkring Sdr. Felding i år end tidligere år

10 af de 15 indsamlere fotograferet inden start

mni 22.04. 2012

For 3. gang stod borgerfore- ningen for indsamling af bort- kastet affald. 

Og hele 15 personer, hvoraf 4 var børn, var mødt op for at give en hånd med. Og selvom alle gjorde en stor indsats var der i år mindre affald end tidligere.

Årsagen kan være at der bliver smidt mindre affald i naturen, samt at vi er ved at komme til bunds i gammel affald som har ligget der i mange år.

Se mere på Borgerforeningens side

 

 

Fodboldudvalget igang med brolægning af stien op til klubhuset

mni 21.04. 2012

10 frivillige var lørdag formiddag samlet for at brolægge endnu et stykke af stien fra tunnelen under Skjernvej og op til klubhuset.

Det var Susan Mikkelsen fra fodboldudval- get der havde ringet rundt og fået frivillige til at hjælpe med brolægningen.

I weekenden d. 12. - 13. maj regner de med at få det sidste stykke foran klubhuset brolagt, og Susan vil allerede nu gerne opfordre folk til at melde sig til et stykke frivilligt arbejde.

Hjælp med affaldsindsamlingen på søndag kl. 11.00

mni 20.04. 2012

Igen i år er borgerforeningen arrangør af affaldsindsamlingen i og omkring Sdr. Felding.

Så har du lyst til at give et par timer med indsamling af skrald og dåser m.m. så mød op ved Dagmar Bio på søndag kl. 11. Du er også meget velkommen til at tilmelde dig til Elle Nielsen på tlf. 22 14 86 74 eller Agnethe Grønbæk på tlf. 97 19 86 65

Læs mere

 

Koncert med CONQUERORS på Å-Festivalen sidst i maj

mni 19.04. 2012

Sidste år medvirkede Claes Wegener og Conquerors til gudstjenesten om søn- dagen, i år kommer de for fuld udblæsning og fyrer en rendyrket koncert af for os.


Conquerors er uden tvivl et af Danmarks allerbedste gospelkor. De er blevet udråbt som Danish Dynamite af den danske gospelscene, og der er også bud efter dem i andre lande. De har en enestående energi, et meget højt musikalsk niveau og med Claes Wegeners uovertrufne originale kompositioner og arrangementer er oplevelsen total.

Læs mere på aa-festivalen.dk 

Koncert med Herning Garden i Troldhede Kirke i aften

mni 19.04. 2012
Repertoiret er bredt, når 25 musikere fra Herning Garden i aften kl. 19.30 giver koncert i Troldhede Kirke, udtaler Birgitte Ørskov Sdr. Felding, hvis søn Rasmus Ørskov er dirigent
Traditionel marchmusik er et must, men derudover skal vi også høre forskellig film-musik. Endelig spiller man også pop-stykker vekslende med samba-rytmer.

Læs mere



Store planer for aktiviteter i og omkring Præsteskoven

Hanna, Mathilde, Sara og Sofie ved halmhuset onsdag eftermiddag.

mni 18.04. 2012

Vi har store planer om at udvide aktiviteterne i og omkring Præste- skoven udtaler Leif Jørgensen, formand for foreningen Præsteskoven.
Vi har lavet nogle tegninger og en projektbeskrivelse for hvad vi kunne tænke os der skal investeres i fremover i form af flere legeredskaber, motionsredskaber og shelters. 

Vi har sendt ansøgninger til kommunen for at få tilladelse til at gå i gang og vi har søgt forskellige firmaer og fonde om tilskud.
Vi skal også have folk til at melde sig både som medlem af foreningen men også til at lave frivillig arbejde. 

Projektbeskrivelse  Oversigtskort motionsbane  Historien om Halmhuset

 

 

Nummerplade stjålet

Nummerpladen

mni 18.04. 2012
En motorcykel parkeret udenfor pizzariaet i Sdr. Felding fik i løbet af mandag fjernet nummerpladen. Den stjålne nummerplade har registreringsnr. HJ 17 774.

Boret el-knallert?

mni 18.04. 2012
Fra lørdag d. 14. til mandag d. 16. april har der været indbrud i en garage på Hveddevej i Skarrild. En taske indeholdende en accu-boremaskine incl. 2 batterier og lader samt en sort metal-elknallert af mærket Buschetto blev stjålet ved den lejlighed. Knallerten har en nummerplade med registreringsnr. RN 066.

Peter Bennedsen river sine huse på Strøget ned

Klik for større billede

mni 17.04. 2012

Som mange nok har set, er Benno Gosvig nu igang med nedrivning af Peter Benned- sens huse på Strøget.

 SdrFelding.dk har sendt følgende spørgs- mål til Peter Bennedsen:

  • Hvad skal der ske med de 2 grunde efter nedrivningen? 
  • Skal der opføres nye huse, evt. i forlængelse af det projekt der blev lavet sammen med byforskønnelse- projetet i 2008?
  • Er du interesseret i at sælge grundene?

Der var ikke økonomi i at renovere husene og der var ingen interesse fra kommunen i at støtte en udvendig totalrenovering nu, med en indvendig renovering og fjernelse af lagerhallen hen ad vejen, i takt med behov og dermed lønsomhed, som jeg gerne havde set. Derfor rives husene ned.
Da der heller ikke er økonomi i at bygge nyt for tiden, må det vente til senere, men det vil jeg gøre den dag tiderne bliver bedre, udtaler Peter Bennedsen til SdrFelding.dk


Lotto-gevinst på 5.2 mio Kr. overrakt til Laurids Lavstsen

Laurids Lavstsen, Nicolaj Mølhave og Randi Wael, Regionschef i Danske spil, i baggrunden ses Joan Andersen

16.04. 2012

Som repræsentant for tipsklubben i Stakroge, var Laurids Lavstsen mandag formiddag mødt op i Spar til formel overrækkelse af gevinsten på 5.246.778 Kr.

Tipsklubben består af 5 medlemmer, men de 4 andre medlemmer har ikke ønsket at stå offentlig frem. Igennem årene har tipsklubben vundet mange præmier og været på mange ture rundt i Europa. De spiller for i alt 500 Kr./uge.

Laurids vil ikke umiddelbart ud og investerer sin gevinst i ny bil eller fladskærm, men måske nok i et par nye sko.

Se flere billeder

 

Blomstermarked med kæmpe udbud af blomster og planter

Klik for større billede

mni 16.04. 2012

Igen i år blev blomstermarkedet ved Dagli`Brugsen godt besøgt. Hele brugsens parkeringsplads var fyldt op, og der var et stort og varieret udbud af blomster og planter samt masser af rigtige gode tilbud. 

 

Martin Iversen vurderer at der har været 300-400 mennesker i løbet af dagen og der blev solgt godt ud af de indkøbte varer. 

 

 

Efterskolen modtager 420.000 Kr. i støtte til ny multibane

Billede af lignende multibane i Daugård

mni 15.04. 2012

Det er med stor glæde forstander og lærer har modtaget meddelelsen om støtten. Multibanen bliver på 20 x 40 m, svarende til en håndboldbane og skal ligge på arealet mellem Balladen og Dalgas kanalen, udtaler Jan Joensen.

Bygningen af multibanen er budgetteret til i alt 700.000 Kr., som bl.a. indbefatter gravearbejde, montering, lys til bane, opdelingsvægge basketball mål, hockey mål, samt volley-, tennis- og badmintonbane.

Støtten er fra Erindringsmøntmidlerne, der stammer fra salg af de erindringsmønter, de  blev udgivet i anledning af Dronning Margrethe 70 års fødselsdag.

 

Hjørnegrillen genopstår med nyt navn og nyt koncept

mni 15.04. 2012
Atala’s Grill & Thai Take-Away har overtaget aktiviteterne fra det tidligere ”Hjørnegrillen” i Sdr. Felding.
Den 11. Maj 2012 holder jeg officielt åbning af grillen på Hartvig Skrams Vej 1 i Sdr. Felding, med en nyt spændende koncept, hvor jeg foruden den traditionelle grillmenu også vil servere specielle tørstegte kyllinger, og dertil ægte thai ris med salat og thai dressing. Dog åbner jeg allerede - stille og roligt - 1. maj udtaler Atchara Jørgensen til SdrFelding.dk

Læs mere

Køb vin i Spar og støt Dagmar Bio

mni 14.04. 2012

Som det sikkert er flere bekendt kan man nu købe chilensk rødvin med en Dagmar Bio etiket hos Nicolaj i Spar. 

Det er faktisk en meget velsmagende vin, og for hver gang man køber en flaske vin til 50 kr. går de 5 kr. til Dagmar Bio. 

Jens Udbye udtaler at Dagmar Bio er meget glade for denne støtte, da der er brug for mange penge til drift og vedligehold af den gamle biograf.

 

Dagli´Brugsen holder kæmpe blomstermarked på lørdag

mni 13.04. 2012

Vi får alle de forskellige slags blomster hjem vi kan få på nuværende tidspunkt, udtaler Martin Iversen til SdrFelding.dk.

 Det vil sige at vi fylder parkeringspladsen fuldstændig. Faktisk har vi bestilt så mange blomster at der bliver sendt en ekstra bil afsted til os, så det er ikke i udvalget der kommer til at mangle noget.

 Og i tidsrummet 10 - 14 er der gratis kaffe og hindbærsnitter.

Læs mere

Lotto-kupon - købt hos Spar - gav 5.2 mio

Nicolaj Mølhave

mni 12.04. 2012

Ved Onsdags Lotto-udtrækningen i går, var der tre vindere, der hver vil få udbetalt 5.246.778 Kr. Og den den ene af disse vindere har købt sin kupon hos Sparkøbmanden i Sdr. Felding. 

Det vides endnu ikke hvem vinderen er, dog er det oplyst at vedkommende bor i Stakroge.

 

Krukket tyv

Martin ved nogle af de krukker der blev stjålet

mni 12.04. 2012
En 36-årig mand fra Sdr. Omme havde tilsyneladende fået forårsfornemmelser i tirsdags. Mellem kl. 21.30 og 22.30 stjal han i hvert fald udplantningskrukker til en samlet værdi af 1.370 kroner fra Dagli’Brugsen i Sdr. Feldings udendørs udstilling. Politiet, ved Keld Dalby, fandt dog hurtigt frem til manden, som vil blive sigtet for tyveriet af krukkerne. 



Søndag d. 22. april er der bankospil på Efterskolen

mni 11.04.12

Idrætslinien på Sdr. Feldings Efterskole skal i maj til Harzen og kører mountain- bike på en af europas flotteste MTB-baner.
Og for at samle penge ind til turen bliver der arrangeret et bankospil, hvor over- skuddet går nedbringelse af elevernes egenbetaling.
Der er allerede nu doneret rigtig mange flotte præmier. Så derfor mød op på efterskolen søndag den 22. april kl. 15.00 og vær med til banko og støt en god sag.

Hvis nogen ønsker at donerer præmier til bankospillet kan man henvende sig til Jan Joensen tlf. 27 28 98 04

 

Klubmesterskab i Badminton i marts måned

Årets klubmestre: Pernille Poulsen, Mette D. Larsen, Kenneth Nielsen, Oliver Christensen, Frederik Christensen, Casper Nielsen, Magnus Christensen og Martin Bøndergaard

mni 10.04. 2012

Hvert år afslutter Sdr. Felding Badminton klub traditionen tro, sæsonen med et klubmesterskab,  og lørdag d. 17. marts var mere end 60 spillere tilmeldt.

Kl. 9.30 mødtes børne og ungdoms spillere i Sdr. Felding badminton klub for at få afgjort, hvem bliver årest klubmester 2012.

Der var rigtig god forældre opbakning under hele mesterskabet ligesom trænersiden også var flot repræsenteret.
Dagen blev som de tidligere år afsluttet med en tur til Herning i biografen. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan foryen i biografen var fyldt med glade og forventningsfulde badmintonspillere fra Sdr. Felding
 I badminton udvalget er vi glade for, at se så stor opbakning til klubmesterskabet udtaler Solvejg Lauridsen, der udvises en super god energi til træning, til træfstævne og til klubmesterskabet. Tak til børn og forældre for en god sæson - vi ses igen til næste år.

Solceller klarer elforsyningen og er en rigtig god investering

mni 04.04. 2012

På Vestergade har Knud Søndergaard netop fået sat solceller op på taget og de forventes at kunne producerer omkring 5.000 kwh om året. og hvis forbruget er 5.000 kwh, giver det en besparelse på ca. 10.000 Kr./år, idet strømmåleren løber baglæns når solcellerne producerer strøm. I følge tal fra Søndergaards Elservice vil en sådan investering kunne tjenes hjem på 10-11 år.

Læs mere

Støttefest i hallen blev kæmpe succes

mni 02.04. 2012

Alt gik op i en højere enhed da der lørdag aften var halbal/støtte- fest i hallen og 360 forventnings- fulde gæster var bare i festhumør fra starten. 

De tre orkestre leverede rigtig god dansemusik, maden fra slagter kirkeby var i top og i baren kunne der købes det der gør en fest lidt sjovere. 

Festarrangørerne er ovenud tilfredse og har kun hørt positive udtalelser om festen, så det bliver nok ikke sidste gang de laver en støttefest. 

Gert Nedergaard forventer at der bliver et pænt overskud, der ubeskåret går til den kommende haludvidelse.

Se flere billeder

Støt Gymnastik og Idrætsforening

mni 01.04. 2012

Hvis du gerne vil støtte SFGIF og samtidig er lidt af en gamler, så har du nu muligheden ved at spille gennem selskabet Unibet, oplyser Torben Nielsen  til SdrFelding.dk.

Her er der både Odds, Casino, Live Casino Slots og Poker.  

Se mere på www.unibet.dk  

Mikkel Poulsen bliver idag udlært som anlægsstruktør

mni 30.03. 2012
Mikkel har været i lære i 3,5 år hos Entreprenørfirmaet JPK APS, og startede på Herningsholm Erhvervsskole. Han flyttede for et år siden til AMU Vest i Esbjerg, og har nu afsluttet uddannelsen som anlægsstruktør med et snit på 12 og en flot bronze-medalje! 

Mikkel boede de første år af hans liv i Sdr. Felding, indtil hans familie (Lone & Leon Poulsen) rykkede til Skjern. Mikkel har som voksen bl.a. spillet håndbold på Sdr. Feldings håndboldhold.

Mikkel Poulsen er efter endt uddannelse ansat som netop struktør hos Entreprenørfirmaet JPK ApS. Firmaet har nu kun én lærling, og skal inden sommerferien finde en ny lærling.

På fotoet ses Mikkel ved den del af hans svendeprøve der omhandlede belægning. 

Dagli`Brugsens generalforsamling var stort tilløbsstykke

mni 29.03. 2012

120 var mødt op til generalforsamlingen, hvor formanden Lars Svane fremlagde i beretningen og fremhævede den betydelige forbedring, der er sket i økonomien i løbet af 2011. 

Det er en fremgang som vi i høj grad kan tillægge vores nye unge og dynamiske uddeler Martin Iversen, som i utrolig grad har formået at gøre vores butik til et sted, hvor folk kan lide at komme og handle. 

Butikken er nu præget af en positiv lyst til at prøve nyt og en god evne til at have gode tilbud med skarpe priser, som har formået en del medlemmer til at lægge en større del af deres handel i byens Dagli’Brugs.

Læs mere og se flere billeder

Tidligere og nuværende formænd og uddelere til generalforsamling

mni 28.03. 2012

Når Dagli`Brugsen i aften afholder gene- ralforsamling på Klods Hans, er Anna Jessen, enke til den første uddeler Chr. Jessen, og Bent Christensen inviteret med, ligesom de tidligere formænd for brugsen er inviteret. 

Det sker for at markere brugsens 75 års jubilæum i år. 

Den 1. og 2. juni vil der blive arrangeret et større jubilæums arrangement med masser af underholdning for både børn og voksne, der vil være time tilbud i butikken og lørdag aften vil der være stor jubilæumsfest.

Læs mere om jubilæumsarrangementet

Nationalpark Skjern Å endelig opgivet!!

mni 27.03. 2012
Det er med stor beklagelse vi igen må se forslaget om en Nationalpark i og omkring Skjern Å systemet sat i bero.
Vi har i Sdr. Felding Lokalråd de seneste år, arbejdet med de mange muligheder, som vores centrale beliggenhed i en kommende nationalpark, ville give vores by og egn, og dermed skabe endnu bedre forhold at leve og bo i.
Skuffelsen forstærkes af, at der på det sidste, er forsvundet mange arbejdspladser fra vore virksomheder, og der dermed over tid vil være en mindre interesse for bosætning i vores by.

Læs hele pressemeddelelsen

Spritbilist på Bredgade

mni 27.03. 2012
Mandag kl. 14.12 blev en 39-årig mand standset på Bredgade i Sdr. Felding. Politiets mistanke om, at manden var spirituspåvirket, viste sig efter et pust i alkometeret at være berettiget, hvorefter manden blev taget med på stationen for at afgive en blodprøve.


Børnehavens frivillige byggehold opfører grillhus

ni 27.03. 2012

Byggeholdet består af Mads Jensen, Torben Christensen,
HC (Henrik Christensen), Jens Christensen, Jan Christensen og "byggeformand"
Peter Grønbæk. De har alle ofret en del af deres fritid på at hjælpe med, at bygge
et flot grillhus på børnehavens legeplads.

Læs mere og se flere billeder

 

Serie 2 damerne i håndbold vandt og rykkede op i Serie 1

Oprykningen fejres i omklædningsrummet sammen med Henning som er træner for holdet

mni 25.03. 2012    

Anita Lund Kjærs kommentar: Sådan ser det ud når de skønne kvinder fra Sdr.Felding fejre at de er rykket op i serie 1! Godt kæmpet i dag tøser. I er en fornøjelse at være sammen med:-) 

Se flere billeder

 

Sidste chance for køb af billetter til støttefesten i hallen

Drengene fra Vimmersvej

mni 24.03. 2012

På lørdag d. 31. marts går det løs i Sdr. Felding hallen med den store støttefest, hvor hele overskuet går til den kommende haludvidelse. 

325 har meldt sig til festen og hvis man er hurtig kan det endnu nås at købe billetter til festen. Det bliver en aften med spisning efterfulgt af dans, hvor hele tre orkestre vil underholde. 

Bl.a. vil det nydannede band "Drengene fra Vimmervej" komme og spille gamle numre fra Bamses venner, og de lover at det er sange som alle kender og som man kan danse til.

Bestilling af billetter på tlf. 97 19 83 02

Flot og underholdende gymnastikopvisning i hallen

mni 23.03  2012

Over 700 gymnaster og publikum var mødt op til den årlige gymnastikopvisning i Sdr. Felding Hallen. Der var 10 lokale hold, samt 2 hold udefra nemlig Spring Elite og Bregninggård Efterskole med 130 gymnaster. 

Gymnastik arrangementet blev sluttet af med tak til alle de mange frivillige der har hjulpet til igennem sæsonen, ligesom de hver fik overrakt en gave.

Se flere billeder

Mere end 200 var mødt op til indvielsen af de nye friluftsaktiviteter

mni 24.03. 2012

Solen skinnede fra en skyfri him- mel da de nye friluftsfaciliteter ved Svanholm Sø blev indviet. 

4. 5. og 6. klasse fra Sdr. Felding skole startede dagen med aktivi- tetsløb rundt om søen inden den officielle indvielse kl. 11.30. Her var det også børnene der startede med at synge for alle de mange gæster der var mødt op. 

 

Derefter holdt Emilie V. Christen- sen fra 6. klasse som den første tale, hvor hun fortalte om hvordan de igennem godt et år har været med til at udvikle projektet, og at de nu føler at det er det også er deres sø.

Læs hele talen.

 

Jens Udbye fulgte efter og takkede for det gode samarbejde der har været med kommunen siden projektet blev skudt igang i 2009 og at vi i Sdr. Felding er er glade og stolte for de nye faciliteter.

 

Borgmester Lars Krarup sluttede med at ønske os tillykke med det flotte resultat, og kom ind på at det var pga. kulgravningen, hvor folk for en ringe løn igennem mange år havde skabt søen og omgivelser, mens naturen siden havde arbejdet på at få skabt et flot naturområde.

Læs mere og se mange flere billeder

 

Tyveri fra kassevogn

mni 23.03. 2012
Fra en kassevogn parkeret på Elkjærvej i Sdr. Felding blev der natten til torsdag stjålet håndværktøj til en samlet værdi af ca. 12.000 kroner. I tidsrummet mellem onsdag kl. 17 og torsdag morgen er kassevognens bagklap blevet opbrudt, hvorefter tyven har forsynet sig med Makita og Bosch elværktøj samt et gevindskæresæt.


Gymnastik i hallen imorgen lørdag

Gymnastikopvisning 2007. Desværre dårlig billedkvalitet

mni 23.03. 2012

Dørene åbnes kl. 8.30 - Opvisningen starter kl. 9.30.
Der kommer 2 gæstehold - Spring Elite fra Herning & Brejninggård Efterskole
Vi har selv 10 lokale hold, som kommer på gulvet.
Opvisningen bliver igen i år optaget på dvd. Dvd-en skal bestilles og betales på lørdag.
 
Kom og se hvad alle vores fantastiske trænere og hjælpetrænere, har lært gymnasterne.
 

Uddeling af midler fra den nedlagte Antenneforening

Aksel Hostrup, Leif Jørgensen, Jens Udbye og Birgitte Jensen

mni 23.03. 2012

Torsdag formiddag var der uddeling af penge fra den nu nedlagte Sdr. Felding Antenneforening.

Og den resterende kapital, havde den afsluttende generalforsamling, i 2011 besluttet skulle gå til velgørende formål.

Det besluttedes at give 30.400 Kr. til henholdsvis Enghomsbussens Vennner, der vil bruge pengene til en ny bus, til Dagmar Bio der vil bruge pengene til indkøb af en ny projektor og til Halmhuset der vil bruge pengene til naturlegeplads mv. i Præsteskoven. 

Det var antenneforeningens sidste formand der stod for uddelingen.

Se Aksel Hostrups indlæg og flere billeder.

 

Nyt olietyveri fra Koglen

mni 22.03.12
Institutionen Koglen på Timlundvej ved Stakroge er blevet et populært mål for olietyve. Kl. 03.15 natten til torsdag blev en bil set kørende fra stedet, og personalet kunne efterfølgende konstatere, at stedets olietank endnu engang var blevet tømt for indhold. Det er ikke oplyst, hvor meget olie, der var i tanken denne gang, ligesom der ikke foreligger nogen beskrivelse af bilen.

Lystfisker Bo Fomsgaard kommer til Dagmar Bio

Erhvervsfisker i Alaska

mni 21.03. 2012

Den 27. marts kl. 19.00 har Sdr. Felding Lystfiskerforening fået Bo Fomsgaard, som er en passioneret lystfisker med mod på at opleve lystfiskeriet, til at fortælle om sine vidunderlige ture til Alaska og Grønland. 

 

Der vil også blive vist et projekt om, at filme Skjern Å laksen, når den tager fluen, samt opleve selve kampen med den og tilsidst landingen af fisken.

 

 Formanden for Sdr. Felding Lystfisker- forening Henrik O. Jensen vil kort fortælle om de nye regler af fangstredskaber, kroge, og metoder. Der vil ligledes være mulighed for, at se hvordan Henrik og Bo binder deres fluer. Entré 50 Kr. for ikke medlemmer.



Åskov Golfklub klar til åben hus og åbningsturnering

mni 20.03. 2012

Lørdag den 17. marts mødte næsten 50 af klubbens medlemmer op til arbejdsdag, hvor der blev ryddet grundigt op efter gennemført træfældning og banen blev gjort klar til Åbningsturneringen søndag den 1. april.

 

Åbenthus 
Inden da afholdes et åbent hus arran- gement - lørdag den 24. marts kl. 14.00 - hvor begynderudvalget tager imod, og fortæller nye interesserede om mulighederne for at komme i gang med golfspillet i Åskov Golfklub.
Se mere på www.aaskov-golfklub.dk

 

Godt besøgt forbrugerarrangement hos Vinola-Hair

Didde Jönnson foran sin frisørsalon

mni 19.03. 2012

Onsdag i forrige uge havde Ditte Jönsson, ejer Vinola-Hair, indbudt til forbrugeraften, hvor en repræsentant fra HairContrast viste farvespil med extensions og løst hår, samt gav tips til styling og hvordan der kan komme mere fylde i fint hår.
Alle de besøgende fik en tur i frisørstolen hvor de kunne få prøvet extensions eller gjort tyndt hår mere fyldig. Alle extensions fra HairContrast er lavet af 100% ægte REMY hår (rodvendt hår), hvilket skaber mere naturlige resultater.
Læs mere og se flere billeder

Fællessang i Dagmar Bio

Knud Ager

mni 18.03. 2012

Dagmar Bios koncertudvalg har planlagt et nyt tiltag: 

Fredag d. 11. maj er der en aften med fællessang og musikalsk underholdning. Koncertudvalget har fået flere opfordringer til at lave en syng-med aften i biografen. 
Den dygtige, lokale musiker Knud Ager, som spiller violin, har samlet fem virkelig gode og veluddannede musikere til aftenen. Det er Søren Iversen, som også spiller violin, brødrene Finn og Karsten Søndertoft, som begge spiller harmonika, Bent Melvig er med på klaver og Benny Simmelsgaard spiller på kontrabas. Benny spiller på hjemmebane, da han har trådt sine barnesko i Sdr. Felding.

Aftenen vil byde på sange fra den danske sangskat og et bredt repertoire af fællessange - alt sammen krydret med musikalsk underholdning. Så er du glad for at synge og lytte til god musik er denne aften lige noget for dig.

 

Dagmar Bio i med- og modvind

mni 18.03. 2012

I den forgangne uge er der sket meget i den lille biograf i Sdr. Felding. Bestyrelsen har haft både med- og modvind. Først kom beskeden fra Herning Kommune om, at de har godkendt de nye vedtægter, så der nu er oprettet en selvejende institution under navnet Huset Dagmar Bio. Og umiddelbart efter kom der afslag fra Realdania på en ansøgning om et større beløb til renovering af huset.

Læs mere

Nyindrettet Sparbutik blev fejret med kaffe, kage og slush ice

mni 16.03. 2012

Igennem de sidste to uger har Nicolai og hans medarbejdere flyttet rundt på hylder og varer i butikken så der er blevet mere luft og plads ligesom der er også kommet nye varenumre til. 

Og for at fejrer nyindretningen blev der idag fredag budt på kaffe og kage til de voksne, mens børnene kunne få slush ice og en slikpose.

For at fejrer dagen var der også ekstra gode fredagstilbud.

Rigtig mange kunder kom forbi i løbet af eftermiddagen og fik en kop kaffe og en hyggelig snak. 

Se flere billeder

 

 

Nicolaj skænker kaffe til de besøgende
Mette og Nanna igang med gættekonkurrencen

Olietyve i Stakroge

mni 15.03. 2012
Fra mandag kl. 22 og et døgn frem har der været olietyve på spil på Timlundvej ved Stakroge. Hængelåsene er blevet slået af 2 fritstående tanke, som derefter er blevet tømt for deres indhold af ca. 1.400 liter fyringsolie til en værdi af ca. 15.000 kroner.

Vuggestue rykker nærmere

Børnehaven Solsikken

mni 15.03. 2012

Et enigt Børne- og Familieudvalg i Herning Kommune besluttede på sit møde 29. februar at anbefale, at de i budgetforliget aftalte udvidelser på vuggestueområdet skal føres ud i livet. Heriblandt etablerin- gen af 12 vuggestuepladser i forbindelse med Solsikken i Sdr. Felding, skriver Lyngposten i denne uge.

Super dejligt siger formand for Solsikkens forældrebestyrelse, Anni Kamp.

Læs mere

 

Lars Krarup kommer til indvielse af nye frilluftsfaciliteter ved Svanholm Sø

Det nytilsåede areal

mni 14.03. 2012

Fredag d. 23. marts kl. 11.30 vil Borgmester Lars Krarup sammen med elever fra Sdr. Felding skole indvie de nye friluftsfaciliteter ved Svanholm Sø. Projektet er lavet i tæt samarbejde med Sdr. Felding skole, Lokalrådet, Friluftsrådet og LAG-Herning.

I disse dage er der travlhed ved Svanholm Sø med at få de sidste ting i projektet gjort færdig, bl.a. er der netop blevet sået græs på den store plads foran servicebygningen og de tre shelters.

Se invitation projektindvielsen

Ny brandbil til Sdr. Felding

Leif Kjær, John Riisberg og Bruno Knudsen Jensen ved den snart forhenværende brandbil

mni 13.03. 2012

Efter et langt tilløb får brandstationen i Sdr. Felding endelig fornyet vognparken, når den nuværende godt 25 år gamle automobilsprøjte inden sommerferien udskiftes med en fabriksny model, skriver Lyngposten.

Udskiftningen har efterhånden været undervejs i 6 år, men først på byråds- mødet 6. marts blev pengene til nyan- skaffelsen på Beredskabskommissionens og økonomiudvalgets anbefaling frigivet af byrådet i Herning Kommune. Investeringen beløber sig til knap 1,9 mio. kroner, og på brandstationen i Sdr. Felding glæder holdleder Leif Kjær Jensen sammen med kollegerne sig over, at tingene endelig er faldet på plads. 

Læs mere i næste udgave af Lyngposten

 

Mette og Søren på Grønland

Mette og Søren foran deres tilsneede hus

mni 12.03. 2012

Mette og Søren, der i 9 år - indtil 1997, boede på Klokkehøjgård i udkanten af Sdr. Felding, har efter opfordring sent denne beskrivelse fra Tasiilaq i Østgrønland.

 

Her er koldt, men det er et tørt klima, og så er sne og is fantastiske elementer. 
Vi møder nogle imødekommende, dejlige, stærke, dygtige mennesker og her er megen glæde og munterhed. 
Men her er også kæmpe menneskelige og sociale problemer. Selvmord, druk, vold og grimme ting inden for familien er der alt for meget af, og det har store omkostninger især for børnene. Det kan ind i mellem virke håbløst, men når vi møder østgrønlænderne i vores hverdag og ser deres evner og stærke sider, så er der håb. Og så er det en kæmpe opladning af krop og sjæl at komme ud i naturen. 

Læs hele brevet og se flere billeder

Lokale erhvervsfolk kæmper for en Nationalpark

mni 09.03. 2012

På TV/Midt-Vest kan læses følgende:

Erhvervsfolk sender brev til miljø-

ministeren. De vil, at hun forhandler videre om den kommende Nationalpark Skjern Å.

Det de frygter er, at der aldrig kommer en Nationalpark Skjern Å efter at et flertal i Ringkøbing- Skjern byråd blankt har afvist at udvide området for den kommende park med områderne Tipperne og Værneengene. 

Læs mere

Uno-X tanken på Hartvig Skramsvej lukket

mni 08.03. 2012

Tankstationen er ifølge oplysninger fra Uno-X hovedkontor blevet lukket pga. dårlig beliggenhed, som medfører at der bliver solgt for lidt benzin og diesel.

Uno-X er dog fortsat interesseret i at have en tankstation i området, hvis de kan finde en bedre placering. 

Det er nu blevet et noget tomt hjørne eftersom også Hjørnegrillen lukkede for flere måneder siden. Til gengæld kan vi jo håbe at Bennedsen får held med udlejning af den store fabriksbygning.

 

Nordea Danmark-fonden uddeler kr. 10.000 til Indoor cykler i Sdr. Felding

Heidi Iversen fra Nordea overrækker de 10.000 til Helle Kjærsig fra motionscenteret

mni 07.03. 2012

Sdr. Felding Motionscenter er igang med at udskifte  Indoor cykler, de gamle er simpelthen "trådt døde".  Indoor cykling i Sdr. Felding tilbydes til  6 hold i ugen,  hvilket må siges at være en succes, udtaler Helle Kjærsig fra Sdr. Felding motionscenter

Det er en balance at få økonomi og ønsker til at gå op i en højre enhed i det lokale foreningsliv, så derfor er det helt fantastisk når vi modtager en check på 10.000 kr. fra Nordea Danmark-Fonden.

Læs mere

75 jubilæum i Dagli´Brugsen - Efterlysning af formænd

mni 06.03. 2012

Bestyrelsen planlægger at samle tidligere formænd og andre, som har været involveret i foreningens og butikkens ledelse igennem årene siden 1937, udtaler nuværende formand Lars Svane.

Og selvom vi har støvet rundt i gamle papirer og billeder, har det ikke været muligt at finde alle. Vi mangler oplysninger om hvem der har været formand i perioden 1959 - 1982.

Læs mere

 

Skrottyve på genbrugspladsen

mni 06.03. 20012
I løbet af weekenden har der været indbrud på genbrugspladsen på Industrivej i Sdr. Felding. Tyve har forceret det 2 meter høje trådhegn omkring pladsen og derefter fjernet ca. 200 kg. elkabler fra en åben container. Politiet kæder tyveriet sammen et et lignende tyveri fra genbrugspladsen på Lyager i Kibæk i samme tidsrum. Her er trådhegnet blevet klippet op og ca. 300 kg. kabelskrot stjålet.



Indbrud i våbenskab

mni 05.03. 2012
I forbindelse med et indbrud på Solsikkevej i Sdr. Felding havde gerningsmanden held til at finde nøglen til husets våbenskab, men vedkommende nøjedes med at sjæle et kikkertsigte fra skabet, mens våbnene blev efterladt urørt. Ved indbruddet, som skete i tidsrummet fra fredag middag til lørdag kl. 17, er skabe og skuffer blevet gennemrodet, og udover kikkertsigtet blev der stjålet en fiskestang.

Sikke en stemning, sikke et band og sikken et publikum

mni 05.03. 2012

Rasmus Nøhr og band festede i Dagmar Bio! 

Musikerne Joel og Pyskow udbrød efter koncerten, at de syntes det var den mest intime og bedste koncert de havde spillet. De var ”høje” efter succes’en, og roste både omgivelserne og publikum. Lydmanden var benovet over akustikken i den gamle biografsal, og Rasmus Nøhr, som er detaljernes mester, elskede at lyden gjorde det muligt at arbejde med nuancerne i musikken.

Inden trioen drog afsted fra Sdr. Felding, sagde de, at de håbede de måtte komme i Dagmar Bio igen!

Læs hele omtalen og se flere billeder

Frivillig arbejdsdag ved Svanholm Sø

Opsætning af borde og bænke
Bygning af brændeskur

mni 03.02. 2012

Torsdag d. 1. marts havde "Projekt Friluftsliv ved Svanholm Sø", arrangeret en arbejdsdag for frivillige, der gerne ville hjælpe med færdiggørelse af projektet.

Det drejede sig om at få sat borde og bænke op på pladsen foran søen, få opstillet 2 brændeskure samt lagt grus og flis ud. Vi var otte som havde taget imod tilbudet om at hjælpe til, inkl. Jan - entreprenør, der kom forbi med en mini gummiged. Og selvom vi ikke blev færdige så kom vi dog pænt langt med arbejdet. 

Midt under arbejdet kom TV/Midt-Vest forbi for at hører lidt mere om projektet og lave et TV indslag.

Projektet forventes helt færdig til d. 23. marts hvor Borgmester Lars Krarup kommer og indvier projektet.

Se flere billeder

SdrFelding.dk har modtaget støtte fra VKR Gruppen

mni 02.03. 2012
Byportalen www.SdrFelding.dk har netop modtaget 9.158 Kr. i støtte fra Medarbejderfond for VKR Gruppen. VKR omfatter bl.a. Rationel Vinduer og det er herfra anbefaling til donationen er givet.
Det er med stor glæde vi har modtaget pengegaven, og den er brugt til indkøb af nødvendigt udstyr som: Bærbar computer, digitalt kamera og en digital lydoptager. 
Byportalen har igennem de sidste 2 år oplevet en stigende interesse og har mange besøger hver dag.
Vi tror selv at den stigende interesse, bl.a. skyldes at SdrFelding.dk er nærværende og bringer lokale nyheder med mange billeder, samt at man på aktivitetskalenderen kan følge med i, hvad der foregår af aktiviteter i byen.
De ovennævnte indkøb har stor betydning for at vi kan være mere professionelle og gøre et endnu bedre stykke arbejde for vores mange daglige besøgende.

Derfor en stor tak til Medarbejderfond for VKR Gruppen.

Nyt fra Dagmar Bios koncertudvalg

mni 01.03. 2012
Fællessang og musikalsk underholdning i Dagmar Bio.
I musikudvalget ved Dagmar Bio glæder vi os i skrivende stund over udsolgt til Rasmus Nøhr koncerten den 3. marts udtaler Karen Marie Gaardsvig til SdrFelding.dk. Vi er i fuld gang med at planlægge programmet for resten af 2012. 

Vi tilstræber at kunne tilbyde et bredt repertoire af kunstnere til glæde for rigtig mange gæster, bl.a. en aften med fællessang og musikalsk underholdning, en eftermiddag med Rosa fra Rouladegade og i august en aften med Allan Olsen.

Læs mere

Fornyelse og omrokering i Spar

mni 29.02. 2012

Vi er i gang med en omrokering i butikken, som involvere en stor del af butikken, udtaler Nicolaj Mølhave til SdrFelding.dk.  Der bliver flyttet hylder og der kommer nye hylder op. Varerne får ny placering og der vil komme nye varer ind. Det er nu næsten 6 år siden vi lavede om, så nu er det tid igen tid en omrokering. 

Kunderne følger spændt med i det og de glæder sig til, at se når vi er helt færdige, engang i starten af næste uge. 

Vi har i den forbindelse nogle gode tilbud i denne uge og der vil også komme noget i næste uge. 

Husk at vi stadigvæk, har åben hverdag fra 8-20. 

Klik på billeder og få dem større

 

Nicolaj Mølhave
Kirsten Merrild
Winnie Christensen

Gå til halbal 31. marts og støt haludvidelsen

mni 28.02. 2012

Det er Sdr. Felding hallens bestyrelse der i år står for festen, og det er samtidig startskud for indsamling af penge til udvidelse af hallen.

Derfor håber Vagn Andersen der er formand for hallens bestyrelse at rigtig mange vil bakke op og købe billetter til støttefesten.

Og der er brug for en haludvidelse, idet både skolen og efterskolen i fremtiden gerne vil have flere timer i hallen. Gymnastikudvalget efterspørger en springgrav og Kulturcentret vil gerne flytte op i hallen i nye festlokaler.

Billetter kan bestilles på tlf. 97 19 83 02 til afh. i hallens cafeteria. Se program

Læs mere om haludvidelsesprojektet "Det legende hus"

 

 

 

Fotokursus - Lær dit kamera at kende

mni 27.02. 2012

Med Egon Hye som lærer er det nu muligt at kommer på et lille fotokursus. 

På kurset vil der blive undervist i kamerateknik, hvordan man tager gode billeder og om billedbehandling.

Kurset strækker over 3 onsdage med start d. 7. marts og er på Sdr. Feldings Efterskole.

Se mere her

Åskov Golfklub gør nu klar til en ny sæson

mni 27.02. 2012
Golfklubben åbner op for nye medlemmer ved et åbent hus arrangement på lørdag -
den 3. marts 2012 kl. 14.00.
Her kan interesserede møde begynderudvalget og høre om mulighederne
for at komme i gang med golfspillet i Åskov Golfklub.

Se mere på www.aaskov-golfklub.dk

Den sigtede smykketyv kendt af Keld Dalby

Modelfoto

mni 25.02. 2012

Ifølge Herning Folkeblad, havde landbetjent Keld Dalby hurtigt en ide om hvem gerningsmændene kunne være. Det unge par der havde stjålet smykkerne, kørte nemlig væk i en hvid Opel Kadet, som Keld Dalby længe havde holdt øje med på grund af andre forbrydelser. Manden som i øjeblikket er prøveløsladt, er efter grundlovsforhør fredag blevet fængslet i 2 uger.

Læs mere på AOH.DK

 

Tre personer anholdt i Sdr. Felding

mni 24.02. 2012

Urmager Jens P. Tranekær i Kibæk var sidst på eftermiddagen torsdag udsat for et frækt trick-tyveri, hvor det lykkedes et yngre par at slippe af sted fra butikken med en hel bakke med smykker.

Signalementet af de 2 var så godt, at landbetjent Keld Dalby senere på aftenen sammen med politiets flex-patrulje kunne skride til anholdelse af en 24-årig mand  på en adresse i Sdr. Felding. Manden var ikke direkte involveret i tyveriet, men kl. 23.10 kunne politiet så anholde de 2 formodede gerningsmænd, en 23-årig mand og hans 21-årige kæreste begge ligeledes bosiddende i Sdr. Felding.

På adressen fandt politipatruljen udover de stjålne smykker desuden 12 mobiltelefoner og et TV, der heller ikke tilhørte parret.

Den 21-årige kvinde blev løsladt igen i løbet af natten efter endt afhøring, mens de 2 mænd muligvis vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredag.


Godt gang i torvehandel om torsdagen

mni 24.02. 2012

Første torsdag med med salg af både fisk og ost fra to biler på Dagli´Brugsens parkeringsplads trak mange kunder til. Og fra begge salgsvogne lød der stor tilfredshed med dagens omsætning.

Også Martin Iversen var tilfreds, da det også betød en del flere kunder i Dagli´Brugsen.

 

Kø ved ostevognen
Birgit Nissen
Helle og Dan Langgaard

Rude aflistet

mni 23.02. 2012
I tidsrummet mellem onsdag kl. 14.30 frem til kl. 02.00 har der været indbrud i en villa på Sandetvej ved Sdr. Felding. Tyven har aflistet en vinduesrude og været rundt i hele huset, men har tilsyneladende ikke fundet noget af interesse, da intet er blevet stjålet.


En aften der satte både tanker og latter i gang

Benedikte C. Eilby

mni 22.02. 2012
Forældre, elever og lærere på Sdr. Feldings Efterskole fik en forrygende oplevelse da Benedikte C. Eilby tirsdag aften på en humoristisk måde fortalte om de 4 temperamenter som mennesker indeholder, foredraget blev understøttet af Bjørn Elkjer på Klaver.
Alle mennesket indeholder mere eller mindre af de 4 temperamenter: Melankolikeren, Kolerikeren, flegmatikeren og sangvinikeren. Sundhedsplejerske Benedikte Eilby fra Børkop fortalte om temperamenterne med stor gejst og tydeligt kropssprog, hvilket skabte stor genkendelse og latter hos de over 80 tilhørere.
Læs mere og se flere billeder

Fastelavn i børnehaven Solsikken

mni 21.02. 2012 
Selv om mange af børnene havde været til en fin fastelavnsfest i hallen søndag, 
var de alligevel klar til at holde fest igen mandag i børnehaven, udtaler Britta Skovbjerg Jensen til SdrFelding.dk. 

Mange af børnene mødte op udklædte allerede fra morgenen, så man kan roligt sige, der blev festet hele dagen. Kl. 10.00 slog vi katten af tønden og hyggede med fastelavnsboller. 

Se flere billeder

Tyveri fra værksted

mni 21.02. 2012
Fra et værksted på Timlundvej ved Sandet er der i perioden fra torsdag til søndag blevet stjålet et AGA Flame skærebrændersæt, et ladeapparat samt en Würth vinkelsliber til en samlet værdi af ca. 17.000 kroner. Politiet har ikke fundet spor efter indbrud på stedet.


Nye kræfter i gymnastikudvalget

mni 20.02. 2012

Indlæg fra Susanne Christensen

Nu nærmere tiden sig, hvor der skal være general- forsamling i SFGIF.
Det betyder som regel, at der er nogle som går ud af udvalgene, og at der skal nogle nye ind. I år er det gymnastikudvalget, som mangler nogle nye kræfter.  Udvalget har manglet 2 medlemmer det sidste år. Vi har forsøgt, at få pladserne besat men uden held. Her i foråret er vi så 2, som begge har siddet i 6 år, som er på valg. 

Læs mere

 

Stor tilslutning til fastelavnsfesten i hallen

mni 19.02. 2012

Mellem 300 og 400 var mødt op til gudstjeneste og fastelavnsfest i hallen søndag eftermiddag. Orla stod for en festlig gudstjeneste og fik hjælp af bl.a. Gospel kids og kirkeklovnen.

Derefter var der tøndeslagning hvor de mange flot udklædte børn havde chancen for at blive kåret som enten dronning eller konge. Ialt 10 tønder var hængt op og børnene var delt op efter alder.

Efter tøndeslagning var der kaffe, sodavand og fastelavnsboller til alle og som afslutning var der sanglege for børnene. 

En rigtig dejlig eftermiddag og et flot fællesarrangement af de syv foreninger der stod bag fastelavnsfesten, nemlig: Kulturcentret, Menighedsrådet/præsten, Borgerforeningen, Spejderne, SFGIF, Hallen og Indre Mission.

Læs mere og se flere billeder:

 

 

 

 

STAND UP’erne indtager Dagmar Bio - Desværre aflyst

Torben Chris

mni 12.02. 2012

NU skydes billetsalget til StandUp Comedy Night i Dagmar Bio langfredag d. 6/4 kl. 21 for alvor i gang. 
Aftenens comedy skarpskytter er Torben Chris, Nikolaj Stokholm og Henrik Løjmand.

De mystiske fodspor i sneen nu også set på Søndergade 2

Klik for større billede
Foto: Elise Kristensen

mni 11.02. 2012

Fra John Kristensen Søndergade 2 er modtaget følgende:

Har lige set nærmere på fodsporene i haven, kan godt se at der er noget der ligner klør, men er ikke sikker. Dog, hvis der er tale om et dyr, er jeg sikker på det er et 2 benet dyr/ væsen. Måske ville jeg nok blive noget ængstelig, hvis jeg opholdt mig et sted hvor bjørne ikke er ualmindelige (som jo til tider går på 2 ben) og så nogle sådanne  spor.
Man kan se på billederne at "tingen" er hoppet eller hinket ned igennem haven, at sporet IKKE slutter ude i åen, men går op af skranten til Søndergade ved broen. hoppende-hinkende. Jeg vil dog fremover holde lidt øje med haven, måske kan man blive berømt eller berygtet på nogle sådanne spor.



Frivillige søges til arbejdsdag ved Svanholm Sø 1. marts

mni 11.02. 2012

Projektet udeliv ved Svanholm Sø er nu næsten færdigt. Dog er der nogle mindre projekter, der mangler, som samling og opsætning af flytbare bord/bænke, opstilling af brændeskur, såning af græs, udlægning af flis m.m. Derfor opfordre projektgruppen med Paul Krogh i spidsen alle der har tid og lyst, til at melde sig til en hyggelig fælles arbejdsdag torsdag d. 1. marts. Tilmelding kan ske til Paul Krogh på Mail: ngopk@herning.dk eller Tlf. 9628 815 /2161 9339

Læs også oprindelig projektbeskrivelse

 

Konfirmandværksted på Ungdomsskolen

Jenny, Michelle og Agnethe

mni 10.02. 2012

Onsdag aften efter vinterferien, starter Susanne Achermann et hold op hvor de kommende konfirmander kan lærer en masse praktiske ting i forhold deres konfirmation. F.eks. om hvordan man laver sangskjuler og bordkort, samt hvordan man holder en takketaler eller måske skriver en sang.
Andre spændende hold/kurser på Ungdomsskolen er, Metal og motor, Kreativ værksted, Elektronik-Minibiler og Hårsætning – Makeup.
Desuden står ungdomskolen for lektiecafeen  på skolen hver tirsdag 13.05 – 14.30, samt for et Fitneshold i motionscenteret hver onsdag 14 – 15. Tirsdag og torsdag er der klubaften.
Læs mere om ungdomsskolen  


Børnehaven igang med forberedelserne til fastelavnsfesterne

Foto: Britta Skovbjerg Jensen

mni 09.02. 2012

Børnene i børnehaven Solsikken maler tønder til fastelavnsfesten i hallen d. 19/2, og  til børnehavens egen fastelavnsfest d. 20/2.

Til vores egen fest har vi også bagt fastelavnsboller, udtaler Britta S. Jensen til SdrFelding.dk

Se flere billeder

45.000 Kr. i årligt tilskud til Dagmar Bio fra Herning kommune

mni 08.02. 2012

Dagmar Bio er netop blevet bevilget 45.000 Kr. årligt af kommunens kultur- og fritidsudvalg, oplyser en glad formand for Dagmar Bio, Jens udbye til SdrFelding.dk 

Bevillingen er givet til Den selvejende institution Dagmar Bio, som netop nu er under stiftelse. 

Jens Udbye udtaler videre at det har været nødvendig at stifte den selvejende institutionen "Dagmar Bio" for at kunne søge tilskud, da det er nærmest umuligt for "Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og omegn Aps", som ejer Dagmar Bio, at søge om tilskud. 

De 45.000 Kr. skal gå til at dække de faste udgifter som varme, el, forsikringer o.lign.

Olietyve hos Lyng og Koglen

mni 06.02. 2012
Kriminalforsorgen på Timlundvej nord for Stakroge var natten til lørdag udsat for indbrud. Døren til døgninstitutionens maskinhus er blevet opbrudt, hvorefter der er suget 1.500 liter fyringsolie op fra olietanken.



Sdr. Feldings Efterskole har succes med undervisning af ordblinde

mni 06.02. 2012
Efterskolen er nu i gang med det 6. skoleår og der er stadig fuldt hus, og det selvom elevtallet er øget fra 72 til 85. 
Skolen har fået et godt ry for sin evne til at hjælpe elever med læse- og skrivevanskelig- heder. Og succesen skyldes ikke mindst at vi har masser af erfaring med at undervise på mange forskellige og kreative måder udtaler forstander Asbjørn Lyby til SdrFelding.dk. Udover de boglige fag er der syv liniefag.
Læs mere

Vi Maler Byen Rød – The Musical

mni 03.02. 2012

Stort og flot opsat musical i Skarrild i disse dage, hvor der også deltager flere unge fra Sdr. Felding.
’Vi Maler Byen Rød – The Musical’ er en musical baseret på mere end 20 af de
største danske Melodi Grand Prix-hits gennem tiderne, lige fra titelmelodien til
’Dansevise’, ’Hallo hallo’, ’Disco Tango’, ’Det lige det’, ’Video video’ og ’Tænder
på dig’ samt mange, mange flere.

Historien i ’Vi Maler Byen Rød – The Musical’ foregår, som Grand Prix ånden
nærmest antyder, i 1980’erne. Handlingen fokuserer på en 3.g gymnasieklasse, der
står på springbrættet til at blive studenter. Der er uroligheder blandt de unge, som
under overfladen kæmper med venskaber, kæresteproblemer, kliker, frygt for
fremtiden og stor distance til deres forældre.
Læs meget mere

FODSPOR!!! HJÆLP!!!

De mystiske fodspor. Klik for større billede.

mni 02.02. 2012

Fra Birgitte Ørskov, som bor på Engen er modtaget nedenstående.

For et par morgener siden så jeg i vores indkørsel nogle fodspor så store, som jeg aldrig har set dem før. Min første tanke var faktisk, om der mon var en elefantunge undsluppet fra Jyllands Mini Zoo, men ved nærmere eftersyn kunne jeg godt se, at det nok alligevel var et andet dyr. Men hvilket dyr? 

Læs mere


Vinterbilleder fra børnehaven

01.02. 2012 mni          Klik her og se flere billeder.

 

Foto: Britta Skovbjerg Jensen

Vellykket højskoledag i Sdr. Felding Kulturcenter

Anders Agger

mni 29.01. 2012
Dagen kom, sneen kom, højskoledeltagerne – ca. 130 – kom, og dagens hovedtaler DR journalist Anders Agger kom, udtaler en meget tilfreds medarrangør Elin Jensen til SdrFelding.dk
Det blev en dag, hvor mennesket, journalisten og manden bag hædrede TV programmer stod i egen person, og gav os indblik i Anders Aggers baggrund, tanker og refleksioner over livet og livets gang og om mennesker og livssituationer, der er en del af menneskelivet.

Læs mere og se flere billeder


mni 28.01. 2012

Så er vinteren kommet til Sdr. Felding med både sne og sol. Nyd de flotte billeder som Egon Hye har sendt til SdrFelding.dk 

Se flere billeder

Her er det William der er ude og kælke. Foto: Egon Hye

Lad os nu få den nationalpark

mni 26.01. 2012

DR Midt & Vest skrev d. 25. januar:

" Det er på tide at åbne Nationalpark Skjern Å", sådan lyder det i et brev fra Region Midtjylland og vækstforum - til tre af regeringens ministre.

Nationalparken skulle have været indviet for omkring et år siden.

Og den bør åbnes meget snart, da det har stor erhvervs- og udviklingsmæssig betydning for området. Det siger formand for Region Midtjylland, Bent Hansen. 

Åbningen af Nationalparken Skjern Å blev udsat fordi det var usikkert, hvilke områder, der skal med i nationalparken.

Brevet er sendt til miljøminister Ida Auken, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen

Ifølge det nuværende forslag vil nationalparken omfatte et område på 24.870 hektar. 

 

Ny taxi forretning i Sdr. Felding

Rune ved sin 8 pers. taxibus

Juleaften startede Rune Pedersen op som selvstændig taxivognmand under navnet Sdr. Felding Taxi og det med godkendelse af Herning kommune. Opstarten er en følge af at Leifs Taxi har indstillet driften pga. sygdom.
I det gamle Åskov kommune område er der nu 2 taxi-selskaber, idet der også i Kibæk er et nystartet og kommunalt godkendt hyrevogns- firma - nemlig Kibæk Taxi.
Rune Pedersen der er 39 år, er født i Thy, men har det meste af sin barndom boet i Tarm området. 
I 1996 blev Rune færdig med den fagligt tekniske del at landbrugsuddannelsen og arbejdede i nogle år på forskellige maskinstationer. Senere er det blevet til taxa kørsel for forskellige vognmænd, bl.a. Leifs Taxi, hvor han også har arbejdet indtil han blev selvstændig og overtog en af Leifs taxibusser til en meget favorabel pris.
Rune bor sammen med sin kone og børn på Lindevej i Sdr. Felding og indtil videre er der ikke planer om at udvide forretningen med flere biler eller ansatte. Til gengæld er der etableret et samarbejde med Kibæk Taxi om at hjælpe hinanden, især i forhold til vagter i weekenderne.
I det første år har Rune og familien aftalt at det bliver småt med ferie og fridage, for i stedet at få den nye virksomhed kørt godt i gang.
Sdr. Felding Taxi kan træffes på tlf. 97 19 41 46.





Netavisen Nyt i Vest

Link til www.nytivest.dk, tryk på billede
Læs din lokale ugeavis - nu på web!
Læs din lokale ugeavis - nu på web!
245629 visits245629 visits245629 visits245629 visits245629 visits


Typovizion - Typo3 CMS & kurser