�  Bogmærke �  Sitemap �  Printvenlig visning �  Søg
Kommende aktiviteter
Klik og se politiets noter fra lokalområdet

SdrFelding.dk
drives af Lokalrådet.

Redaktør:

Mogens Nielsen (mni)

tlf. 21 28 36 23 eller e-mail: mogens@sdrfelding.dk

 

SdrFelding.dk

er en byportal med nyheder, debat,  information og serviceoplysninger om Sdr. Felding og omegn.

SdrFelding.dk
Optimeret til Mozilla Firefox.

 

 


 

Olietyve hos Lyng og Koglen

mni 06.02. 2012
Kriminalforsorgen på Timlundvej nord for Stakroge var natten til lørdag udsat for indbrud. Døren til døgninstitutionens maskinhus er blevet opbrudt, hvorefter der er suget 1.500 liter fyringsolie op fra olietanken.



Sdr. Feldings Efterskole har succes med undervisning af ordblinde

mni 06.02. 2012
Efterskolen er nu i gang med det 6. skoleår og der er stadig fuldt hus, og det selvom elevtallet er øget fra 72 til 85. 
Skolen har fået et godt ry for sin evne til at hjælpe elever med læse- og skrivevanskelig- heder. Og succesen skyldes ikke mindst at vi har masser af erfaring med at undervise på mange forskellige og kreative måder udtaler forstander Asbjørn Lyby til SdrFelding.dk. Udover de boglige fag er der syv liniefag.
Læs mere

Vi Maler Byen Rød – The Musical

mni 03.02. 2012

Stort og flot opsat musical i Skarrild i disse dage, hvor der også deltager flere unge fra Sdr. Felding.
’Vi Maler Byen Rød – The Musical’ er en musical baseret på mere end 20 af de
største danske Melodi Grand Prix-hits gennem tiderne, lige fra titelmelodien til
’Dansevise’, ’Hallo hallo’, ’Disco Tango’, ’Det lige det’, ’Video video’ og ’Tænder
på dig’ samt mange, mange flere.

Historien i ’Vi Maler Byen Rød – The Musical’ foregår, som Grand Prix ånden
nærmest antyder, i 1980’erne. Handlingen fokuserer på en 3.g gymnasieklasse, der
står på springbrættet til at blive studenter. Der er uroligheder blandt de unge, som
under overfladen kæmper med venskaber, kæresteproblemer, kliker, frygt for
fremtiden og stor distance til deres forældre.
Læs meget mere

FODSPOR!!! HJÆLP!!!

De mystiske fodspor. Klik for større billede.

mni 02.02. 2012

Fra Birgitte Ørskov, som bor på Engen er modtaget nedenstående.

For et par morgener siden så jeg i vores indkørsel nogle fodspor så store, som jeg aldrig har set dem før. Min første tanke var faktisk, om der mon var en elefantunge undsluppet fra Jyllands Mini Zoo, men ved nærmere eftersyn kunne jeg godt se, at det nok alligevel var et andet dyr. Men hvilket dyr? 

Læs mere


Vinterbilleder fra børnehaven

01.02. 2012 mni          Klik her og se flere billeder.

 

Foto: Britta Skovbjerg Jensen

Vellykket højskoledag i Sdr. Felding Kulturcenter

Anders Agger

mni 29.01. 2012
Dagen kom, sneen kom, højskoledeltagerne – ca. 130 – kom, og dagens hovedtaler DR journalist Anders Agger kom, udtaler en meget tilfreds medarrangør Elin Jensen til SdrFelding.dk
Det blev en dag, hvor mennesket, journalisten og manden bag hædrede TV programmer stod i egen person, og gav os indblik i Anders Aggers baggrund, tanker og refleksioner over livet og livets gang og om mennesker og livssituationer, der er en del af menneskelivet.

Læs mere og se flere billeder


mni 28.01. 2012

Så er vinteren kommet til Sdr. Felding med både sne og sol. Nyd de flotte billeder som Egon Hye har sendt til SdrFelding.dk 

Se flere billeder

Her er det William der er ude og kælke. Foto: Egon Hye

Lad os nu få den nationalpark

mni 26.01. 2012

DR Midt & Vest skrev d. 25. januar:

" Det er på tide at åbne Nationalpark Skjern Å", sådan lyder det i et brev fra Region Midtjylland og vækstforum - til tre af regeringens ministre.

Nationalparken skulle have været indviet for omkring et år siden.

Og den bør åbnes meget snart, da det har stor erhvervs- og udviklingsmæssig betydning for området. Det siger formand for Region Midtjylland, Bent Hansen. 

Åbningen af Nationalparken Skjern Å blev udsat fordi det var usikkert, hvilke områder, der skal med i nationalparken.

Brevet er sendt til miljøminister Ida Auken, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen

Ifølge det nuværende forslag vil nationalparken omfatte et område på 24.870 hektar. 

 

Naturprojektet ved Svanholm sø, nu næsten færdigt

Erik Skibsted og Paul Krogh besigtiger den nye servicebygning

mni 24.01. 2012

Med etablering af en flot ny servicebygning, er kommunens naturprojekt ved Svanholm Sø nu ved at være færdig.

Tidligere er der etableret vandrestier, fiskerampe, naturlegeplads, samt grill- og bålplads med omkring liggende shelters.

Det er Paul Krogh fra Herning Kommune, der har været initiativtager til projektet, og der mangler nu kun at blive etableret nogle borde og bænke rundt på området, samt opført et lille brændeskur.

Indvielse

Fredag d. 23. marts forventes der at være officiel indvielse af projektet.

Se flere billeder

 

Indbrud på Sandetvej

mni 23.01. 2012

Lørdag mellem kl. 12.15 og 23.30 var der indbrud i et hus på Sandetvej ved Sdr. Felding. Gerningsmanden opbrød et vindue, hvorefter vedkommende stjal 2 bærbare computere af mærkerne Asus og HP fra huset.

 

 

Forrygende aften med Viggo Sommer i Dagmar Bio

Viggo Sommer og hans lydmand Johs Stærk Foto: Egon Hye

mni 21.01. 2012
Fredag aften var Dagmar Bio endnu engang ramme om en forrygende  musikalsk oplevelse. Denne gang med Viggo Sommer som gæsteoptrædende. Viggo var virkelig veloplagt og kom omkring flere klassikere fra De Nattergales repertoire,  nyere sange og historier fra hans helt personlige liv med skilsmisse og ny kæreste.
Viggos lydmand Johs spillede også med til en del af numrene og sammen levede de tilfulde op til publikums store forventninger.
Læs mere og se flere billeder

Forslag til ny busplan, med flere afgange fra Sdr. Felding

mni 19.01. 2012
Køreplanen for rute 81 Herning-Kibæk-Sdr. Felding-Grindsted udvides så der nu kommer to aftenafgange fra Herning.

Den nye køreplan træder i kraft fra 1. juli 2012 og er i høring indtil 29. januar.

Ruteføringen ændres og køretiden afkor- tes med 3-4 minutter på strækningen Sdr. Felding - Herning, idet Dalgasgade og Vestergade i Herning ikke betjenes af rute  81. I Kibæk ændres ruteføringen, så bussen kører ad Møllegårdsvej og Øster- gade. Det vil sige, at Sandfeldparken og Kibæk st. ikke betjenes. 

Skarrild bliver ikke ikke længere betjent af rute 81. Der henvises til rute 11. Sandet betjenes kun på udvalgte afgange.

For dem der tager bussen for at komme i biografen kunne den sidste aftenafgang fra Herning måske nok ønskes at kører kl. 21.00 i stedet for kl. 20.10.

Hvis nogen ønsker at lokalrådet skal komme med kommentarer til den nye køreplan kan i skrive til lokalraadet@sdrfelding.dk

Se mere under www.midttrafik.dk

 

 

 



Stadig tyve på spil i området

mni 16.01. 2012

Listetyv i ældrebolig

En beboer i en af ældreboligerne på Engholmvej i Sdr. Felding blev i sidste uge bestjålet. I tidsrummet mellem onsdag kl. 15 og lørdag morgen kl. 9 er der forsvundet smykker og kontanter fra lejligheden. Beboerens formodning er, at det er en listetyv, der har været på spil, da der ikke er tegn på indbrud


TV-tyv i Stakroge

Lørdag formiddag mellem kl. 06.30 – 12.30 var der indbrud i et hus på Borgergade i Stakroge. Et vindue var blevet opbrudt, hvorefter et 37” Philips fladskærms-TV med tilhørende Boxer-boks er blevet stjålet. Det stjålne har en værdi af ca. 3.500 kroner.

 

Ny taxi forretning i Sdr. Felding

Rune ved sin 8 pers. taxibus

Juleaften startede Rune Pedersen op som selvstændig taxivognmand under navnet Sdr. Felding Taxi og det med godkendelse af Herning kommune. Opstarten er en følge af at Leifs Taxi har indstillet driften pga. sygdom.
I det gamle Åskov kommune område er der nu 2 taxi-selskaber, idet der også i Kibæk er et nystartet og kommunalt godkendt hyrevogns- firma - nemlig Kibæk Taxi.
Rune Pedersen der er 39 år, er født i Thy, men har det meste af sin barndom boet i Tarm området. 
I 1996 blev Rune færdig med den fagligt tekniske del at landbrugsuddannelsen og arbejdede i nogle år på forskellige maskinstationer. Senere er det blevet til taxa kørsel for forskellige vognmænd, bl.a. Leifs Taxi, hvor han også har arbejdet indtil han blev selvstændig og overtog en af Leifs taxibusser til en meget favorabel pris.
Rune bor sammen med sin kone og børn på Lindevej i Sdr. Felding og indtil videre er der ikke planer om at udvide forretningen med flere biler eller ansatte. Til gengæld er der etableret et samarbejde med Kibæk Taxi om at hjælpe hinanden, især i forhold til vagter i weekenderne.
I det første år har Rune og familien aftalt at det bliver småt med ferie og fridage, for i stedet at få den nye virksomhed kørt godt i gang.
Sdr. Felding Taxi kan træffes på tlf. 97 19 41 46.

Hvem mangler en trillebør

mni 12.01. 2012

Siden nytårs aften har der stået en trillebør på den fælles græsplæne på Rugvænget. Den har været brugt til at transporterer en af de store julepakker der lå og pyntede i blomsterbedet på Strøget uden for urmageren.

Lola Jensen i storform

Klik for større billeder

mni 11.01. 2012

Tirsdag aften gæstede Lola Jensen Sdr. Felding og hun kom vidt omkring. Emnet var ”Job, familie, børn – at få det hele til at hænge sammen”. Og både job, familie og børn blev rusket en gang.

Hun fortalte bl.a. om hvordan piger og drenge lærer forskelligt, og hvordan deres forståelse er vidt forskellig. Drenge og mænd er 100% tilstedeværende dér hvor de nu er, mens piger i en meget tidlig alder er i gang med mange ting på én gang. 

Hun havde også nogle gode råd til forældrene.

”Stå dog op når uret ringer!!”.  Der skal sættes en time af til at få børn op, i tøj, spise morgenmad og komme afsted – når børn får en time til at blive færdige om morgenen, får de både krop og sjæl med sig i institutionen og får en langt bedre dag. Det samme gør de voksne.

Læs mere

 

 

CD-afspiller stjålet

mni 11.01. 2012

Fra en VW Polo parkeret på Bredgade i Sdr. Felding blev der natten mellem mandag og tirsdag stjålet en CD-afspiller af mærket X-Bass til en værdi af ca. 1.000 kroner. Tyven kom ind i bilen ved at opbryde den ene fordør.

Nytårskur og generalforsamling

Stort kagebord efter generalforsamling

mni 11.01. 2012

Torsdag den 19/1 Kl. 19 holder Engholmcentret traditionen tro Nytårskur samtidig med generalforsamling i Bussen venner 

Aftenen indledes med at centerleder Helle Sørensen fortæller om året, der er gået på Engholm. 

Derefter er der generalforsamling i Bussens venner.
Bussens venner er en forening, der står for driften af Engholmcentrets bus. 

Læs mere

Billetterne er snart væk....

Rasmus Nøhr

mni 10.01. 2012

Dagmar Bios koncertudvalg kunne ikke ønske sig en bedre start på 2012. Billetterne til Sit Down Comedy aftenen med Viggo Sommer d. 20. januar er næsten væk. Der er blot 2 stk. tilbage. Og koncerten med Rasmus Nøhr d. 3. marts har vist sig at være rigtig populær. I skrivende stund er der 16 billetter tilbage. Så udvalget tør godt melde, at de to første arrangementer i 2012 bliver udsolgt!

Læs mere

 

PH-lampe stjålet fra Skarrildhus

mni 10.01. 2012

I løbet af weekenden, nærmere bestemt i tidsrummet fra fredag aften kl. 22 til mandag kl. 11, er det lykkedes en eller flere tyve at afmontere og slippe af sted med en udendørs PH-lampe fra Skarrildhus. Ved samme lejlighed forsøgte man uden held at stjæle yderligere 2 lamper med det resultat, at lamperne i stedet blev ødelagt.

Hjem til indbrud

mni 09.01. 2012 
En familie på Søndergade i Sdr. Felding vendte lørdag hjem til et indbrud. Mens familien havde været på ferie i en uge, var der blevet stjålet et køle-/fryseskab af mærket Siemens fra huset.

Det er det 3. indbrud på Søndergade indenfor de sidste 3 uger.

56 hold dystede i Carlsberg Cup turneringen

Foto: Egon Hye

mni 09.01.12

I weekenden blev det traditionsrige fodboldstævne afviklet i Sdr. Felding Hallen.

196 havde købt billet og de fik masser af god underholdning fra de mange forskellige hold. Til SdrFelding.dk udtaler Helle Gregersen at det har været et meget vellykket fodboldstævne og at hun gerne vil sige tusind tak til alle spillere, hjælpere og publikum for nogle dejlige dage med masser af godt og sjovt fodbold i Sdr. Felding Hallen til CarlsbergSport Cup 2012.

Se flere billeder

 

Salg af billetter til Halbal/Støttefest

Der blev solgt næsten 200 billetter ud af ialt 400 til halballet d. 31. marts, som samtidig er en støttefest for den kommende store udvidelse af hallen.

Se program og hvor der kan købes billet

Velbesøgt søndags morgenbord i Dagli´Brugsen

Klik for større billeder

mni 08.01.12

Første aktivitet i Dagli´Brugsens jubilæumsår er vel overstået, udtaler Martin Iversen til SdrFelding.dk. Der var trængsel ved det gratis morgenbord og mange måtte stå og indtage deres kaffe og rundstykker. For dem der derudover ønskede at blive medlem af butikken modtog man 3 flasker gratis rødvin. Det var der 19 personer der ønskede. 
Vi er meget godt tilfredse med arrangementet, og føler at kunderne er interesseret i at blive medlem. Som medlem får man særlige tilbud i butikken samtidig med at man er medejer af FDB som ejer Coop danmark. 

 

 

Dobbelt jubilæums år for Dagli´Brugsen

mni 07.01. 2012

2012 bliver et stort år for butikken. Selve brugsen i Sdr. Felding bliver 75 år samtidig med at Dagli´Brugskæden bliver 20 år. 

Det ønsker bestyrelsen og butikken naturligvis at fejre på behørig vis, udtaler Lars Svane - formand for Dagli´Brugsen.

Derfor indbyder vi på søndag til gratis morgenkaffe for at fejrer Dagli´Brugsens 20 års fødselsdag. 

1. og 2. juni bliver det brugsens 75 års fødselsdag der skal fejres med bl.a. en stor fest.

Læs mere      Læs også pressemeddelelse om 20 års jubilæum
 

Lola Jensen kommer til Sdr. Felding

mni 06.01. 2012

På tirsdag d. 10. januar, har Sdr. Felding skole & SFO, Børnehaven Solsikken og Stakroge Børneinstitution inviteret Lola Jensen til at holde foredrag. Det foregår i Småbørnsskolen Aula kl. 19, og foredraget er for forældre til børn i de nævnte institutioner.

Lola Jensen er kendt fra bl.a. Godmorgen Danmark på TV2

Tilmelding er nødvendig og kan ske på sfsal@herning.dk eller på Sønder Felding skoles telefonnummer: 96287676.

Læs mere

Carlsberg Cup-klar i Sdr. Felding

Af Mikael Lund 05.01. 2012
I den kommende weekend ruller fodbolden mere eller mindre uafbrudt fra fredag kl. 18 til ud på aftenen søndag, når cup-udvalget under Sdr. Felding IF fløjter årets Carlsberg Cup i gang. Helle Gregersen oplyser, at 57 hold har meldt sig på banen, og at de fordeler sig på 6 rækker.

Læs mere

 

 

Rigtige købmænd

mni 05.01. 2012

Spar kæden kører for øjeblikket en kampagne med overskriften RIGTIGE KØBMÆND.

Og den er vores lokale Sparkøbmand, Nicolaj med på. Hver dag smøger han og hans medarbejder ærmerne op for at give kunderne en god oplevelse. 
Som lokal Sparkøbmand er man en del af lokal- samfundet og jeg kender de fleste af de kunder der kommer i butikken siger Nicolaj til SdrFelding.dk. Hos os kan du altid få en snak om løst og fast, hvad enten du kommer forbi efter rundstykkerne og mælken til morgenkaffen, fylder indkøbsvognen til weekenden, eller du blot lige står og mangler et eller andet. 

Med vores GUL PRIS discount sortiment, hvor priserne matcher discountbutikkernes, har vi altid gode argumenter for at handle lokalt, og det sammen med masser af stærke tilbud hver uge året rundt. 

 

Anders Agger kommer til Sdr. Felding sidst i januar

mni 04.01. 2012

Den kendte TV-journalist Anders Agger holder oplæg over emnet: "Når forundring bliver til fjernsyn" og det sker i forbindelse med højskoledagen d. 28. januar i kulturcentret, hvor også Skjern mandskor vil kunne opleves.

Anders Agger mestrer den særlige diciplin at lave dokumen- tarprogrammer om mennesker og de livssituationer, der er en del af menneskelivet. Hans mange dokumentarprogrammer tæller bl.a. andet protrættet om drengene på Herlufsholm Kostskole og senest den roste "Sømanden og Juristen.

Se programmet

 

Stormen væltede træ

mni 04.01. 2012
Tirsdagens storm var ikke specielt hård ved området, men et træ på Høgsvigvej ved Sdr. Felding klarede dog ikke blæsevejret. I stedet lagde det sig på tværs af vejbanen, men Herning Kommunes Vejvagt blev til-kaldt kl. 17.43 og fik hurtigt genskabt passagen.

Indbrud i juledagene

mni 03.01. 2012
I løbet af juledagene har der været indbrud i en villa på Søndergade i Sdr. Felding. Mellem d. 21. december frem til d. 2. januar kl. 19 er villaens soveværelsesvindue og terrassedør blevet opbrudt, hvorefter gerningsmanden er sluppet af sted med en bærbar PC samt en stor whiskyflaske indeholdende mønter.

 

Stor stigning i Dagli´Brugsens julehandel

mni 02.01. 2012
 
Julen har været ekstrem god i Dagli´Brugsen Sdr. Felding. Vi omsatte for over 20 % mere i år end sidste år, hvilket vi er meget godt tilfredse med, udtaler Martin Iversen til SdrFelding.dk

Det var snestorm sidste år, som holdte mange ekstra kunder lokalt, men alligevel har endnu flere kunder valgt at handle i brugsen i år. Det beviser endnu engang at der er sindsyg mange der bakker op om deres lokale butik hver dag. Vi har en normal dag ca. 4-500 kunder, hvor vi i juledagene kommer op omkring 7-800 kunder om dagen. Det giver tryk på kasseapperaterne, men kunderne har taget det med et smil.

Læs mere

Foto: Egon Hye

Halbal og støttefest sidst i marts 2012

30.12. 2011

Køb billetter ved fodboldstævnet Carlsberg Cub i næste weekend og få dem til rabatpris.

Ballet/støttefesten bliver lørdag aften d. 31. marts, hvor der vil blive serveret en 3 retters menu fra slagter Kirkeby hvorefter der bliver spillet op til dans af Drengene fra Vimmersvej, nyt Bamses venner kopi-band, efterfulgt af den velspillende duo Lurifax.

Overskud fra festen går ubeskåret til udbygning af Hallen

Læs mere

 



Bilist fik ildebefindende og kørte ind i mur på Nørregade

Hullet i muren efter bilulykken

mni 27.12. 2011

Ældre bilist fra Sdr. Felding, fik tirsdag et ilde- befindende, mens han kørte på Nørregade, hvorefter han kørte tværs over vejen og ind i ejedommen, der bl.a. rummer Dorthe Viborgs Zumba-lokaler.

Heldigvis kørte bilen ikke mere end 15-25 km i timen, hvorfor det ikke gik så galt - oplyser Herning Folkeblad. Bilisten kunne selv kravle ud af bilen og blev efterfølgende kørt til Herning sygehus.

Efter ulykken kom der der både ambulance, brandbiler, og politi til ulykkesstedet.

Billede fra årets juleoptog Foto: Egon Hye

mni 23.12. 2011

Så er det igen jul med juleferie for de fleste, og som på billedet bliver det ikke en hvid jul, men faktisk en lun jul. 

Redaktøren går også på juleferie, men kommer dog tilbage 3. juledag. 

Læs her om  Julemanden St. Nikolaos og Santacola

Julefrokost på Engholm

mni 21.12. 2011

Også på plejehjemmet er der blevet holdt julefrokost, og Tinne Gejl Hartvigsen har sendt nedenstående til SdrFelding.dk

Tirsdag den 6.december blev der igen holdt julefrokost for personale og beboere. Beboerne mødte op i deres pæne tøj og personale som var på arbejde skiftede til festtøj. Personale der havde fri denne dag mødte også gerne op for at deltage. Selv vores områdechef for område syd Hedvig Toftgård havde fundet ud af at den årlige julefrokost er værd at deltage i.  I den store festsal var der dækket op i julens farver. 
Læs mere og se næste billede

Weekendens indbrud

mni 19-12- 2011

Computer stjålet
Fra en villa på Søndergade i Sdr. Felding blev der fra fre-dag kl. 16 til lørdag formid-dag stjålet en computer. Ty-ven var kommet ind i huset ved at opbryde et vindue.
Fladskærm stjålet
En indbrudstyv afmonterede lørdag et køkkenvindue for at komme ind i et hus på Borgergade i Stakroge. Det skete først på dagen mellem kl. 06.00 – 09.00, og udbyttet ved indbruddet var en fladskærm.

Julefrokost i børnehaven

mni 17.12. 2011

Torsdag d. 15/12 havde vi julefrokost i børnehaven. Børnene mødte glade op i deres fineste stads, og der var både piger i balkjoler, samt drenge i skjorter og med slips. Mange af børnene havde også nissehuer på, så påklædningen signalerede helt sikkert fest, udtaler Britta Skovbjerg Jensen til SdrFelding.dk

Læs mere og se flere billeder

Nisseløb for alle fristedets børn, rundt i Sdr. Felding

mni 16.12. 2011

Torsdag d. 15 dec var alle børn på fristedet i Sdr. felding på nisseløb i super flot vejr, udtaler Inge Nedergaard til SdrFelding.dk.

Børnene var delt op i grupper, de havde fået udleveret en julekalender pr gruppe. Bag første låge var et billed af hvilket sted de skulle gå hen til for at finde en post, hvis ikke stedet kunne gættes, var det muligt at få op til 3 ledetråde.

Læs mere og se flere billeder

Onsdag var alle forældre inviteret til julehygge i børnehaven

mni 15.12. 2011
Der er blevet bagt julesmåkager og lavet konfekt i de sidste par uger, og børnene glædede sig til at deres forældre skulle komme og smage på herlighederne, udtaler Britta Skovbjerg Jensen til Sdrfelding.dk

Kl. 14.45 blev det grønne flag hejst af Solsikkens bestyrelsesformand Anni Kamp.
Igen i 2011 er der blevet arbejdet med natur-emner og forskellige projekter i børnehaven, og dette har betydet, at vi igen i år kan kalde os selv en "grøn institution".

Læse mere og se flere billeder

 

Fodboldstævne i hallen, første weekend i det nye år

Modelfoto

mni 14.11. 2011

Fredag, lørdag og søndag d. 6.-8. januar 2012 afholdes der Carlsbergsport Cup 2012 i Sdr. Felding Hallen.

Det er SFGIF der afholder dette traditionsrige fodboldstævne, hvor det er familie, gade og firmahold der dyster mod hinanden.

Sidste frist for tilmelding er 22. december 2011.

Læs hele programmet her

 

 

Handelsbanken sponserer 10.000 Kr. til Dagmar Bio

På koncertaftener er der også sider på

mni 10.12. 2011

Den store gave fra Handelsbanken skal gå til den nye telt-tilbygning på siden biografsalen, der torsdag aften blev taget i brug for første gang. Teltet gør, at der ved velbsøgte musik-arrangementer kan strækkes ben og provianteres i baren i garagen uden at man skal ud i regn og kulde.
Jens Udbye udtaler, at Handelsbankens bidrag til teltet er en stor hjælp. Teltet er et af flere tiltag der skal gøre biografen mere koncert-venlig.

Læs mere

Julestemning med Jette Torp og Claus Pilgaard i Dagmar Bio

mni 09.12. 2011

Jette Torp og Claus Pilgaard indtog torsdag aften scenen i Dagmar Bio til den julekoncert, som allerede var udsolgt i starten af september.
Udenfor var der regn og rusk, men indenfor i den gamle biograf var der varme og julestemning.
Jette Torp lagde ud med 2 stille og smukke julemelodier. Derefter kom en blanding af både danske og udenlandske melodier, og det store enmands-orkester kom vidt omkring i brugen af instrumenter som mundharmonika, keyboard og harmonika, men det der imponerede mest var hans numre på hans fars gamle fukssvans.
Jette Torp og Claus Pilgaard var imponerede over den gamle biograf og de nød at være i de anderledes rammer.

Læs meget mere og se flere billeder

 

Indbrud hos Q8

mni 09.12. 2011
Natten til fredag var der indbrud hos Q8 på Vardevej i Sdr. Felding. En eller flere tyve brækkede nogle tagplader op og kravlede derefter ned i et baglokale, hvor tyverialarmen blev aktiveret kl. 01.35. Den eller de uønskede gæster valgte derfor at forlade stedet igen uden udbytte.

Godt år for Åskov Golfklub med en flot medlemstilgang

mni 08.12. 2011

Der var 60 deltagere til klubbens gene-ralforsamlingen, der traditionen tro startede med fællesspisning i klubhuset.

Kristian Hansen aflagde foreningens beretning, hvor han bl.a. kom ind på at der har været en pæn fremgang i med-lemstallet og at foreningens overskud på 31.000 Kr. efter afskrivninger er tilfreds-stillende, samtidig med at der i året er afholdt omkostninger til anlægsarbejder og investeringer.

Der var en enkelt udskiftning i bestyrelsen, hvor Søren Hartvigsen blev afløst af Jan Heesgaard.

Bestyrelsen, som konstituerer sig i løbet af december, består af Jan Christensen, Benny Funch, Kristian Hansen, Kristian Jakobsen, Jan Heesgaard, Anne Marie Kristensen og Birgit Ry.

Åskov Golfklub har besluttet af afskaffe indskudsbetaling for nye medlemmer.

Læs hele beretningen her

Vindere hos Handelsbanken på julemessen

mni 07.12. 2011

Julemessen i hallen i Sønder Felding er veloverstået, og rigtig mange mennesker kiggede forbi hallen og vores stand, skri-ver Handelsbanken på deres hjemmeside.
Der var 70 mursten i trillebøren, og selv-om vi har modtaget utrolig mange svar i både børne- og voksenkonkurrencen, kan der kun være én vinder i hver kategori.

Vinder - barn:
Janni B. Pedersen
Præmie: en stor Morten Skildpadde-bamse
Vinder - voksen:
Leif Kjær Jensen
Præmie: en kurv med blandet godt fra Frk. Flora.
Vi vil gerne takke de besøgende for en hyggelig dag og den store interesse.

Julemesse som gerne må gentages i 2012

mni 07.12. 2011

Juleoptoget og julemessen søndag d. 4. december blev en rigtig god oplevelse for Sdr. Felding.
Borgerforeningen vil gerne rose Handels- og håndværkerforeningen for den store og flotte julemesse i havde taget initiativ til, og som blev en stor publikumssucces. Vi håber på en gentagelses af julemessen i 2012.
I Borgerforeningens stand havde vi rigtigt mange besøgende, hvor vi fik solgt flere medlemskort og hvor der var mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer og lodtrækninger, lige som der, for især børn, var mulighed for at skyde til dåse.
Læs mere og se vinderne af borgerforeningens konkurrencer.

Succes for Dagmar Bio på julemessen…

mni 05.12. 2011
Julemessen i Sdr. Felding Hallen blev en stor succes for Dagmar Bio. Ved boden med de gamle biografstole og duften af popcorn, var der rigtig godt gang i snakken.

Der kom mange messegæster forbi standen og humøret var højt.

Og ikke nok med at der kom mange forbi, der blev også solgt mange billetter til forårets koncerter ligesom der på messen blev solgt en del medlemskort til biografklubben.

Læs mere, bl.a. om ændret dato for arrangementet med Stand-up Comedy Night.

Juleoptoget og ikke mindst julemessen blev stort tilløbsstykke

mni 04.12. 2011

Sdr. Feldings traditionsrige juleoptog blev afviklet med stor deltagelse på trods af det lidt kedelige regnfulde vejr. Optoget snogede sig igennem byen, gjorde holdt ved plejehjemmet og gik derfra videre til hallen.

Her var der mulighed for børnene og deres forældre m.fl. at danse om juletræet inden julemanden delte slikposerne ud.

Herefter blev messen officielt åbnet og gæsterne strømmede til de mange boder, hvor der var gode muligheder for at gøre nogle gode indkøb eller deltage i de utallige gættelege, ligesom der var masser af smagsprøver.

Omkring 1.000 gæster har der nok været. (Redaktørens skøn)

Se flere billeder

 

Den 15. december vil det vrimle med nissebørn rundt i Sdr. Felding by

mni 02.11- 2011

Alle børn og voksne på Fristedet går nemlig på ”nissetur” siger Line Wurtz fra SFO til SdrFelding.dk.

Børnene bliver delt op i hold og hver hold får en julekalender med billeder af forskellige steder - rundt i byen. Der vil på turen være indbygget små opgaver.

Når alle ”nissebørn” er færdige vil forældre/bedsteforældre stå med varme æbleskiver omme på Fristedet.

 

Julemessen i hallen er snart oppe på 30 tilmeldte udstillere

mni 30.11. 2011

Kæmpe succes for arrangørerne af julemessen på søndag. Idag er der 29 tilmeldte udstillere fra lokalområdets forenings- og erhvervsliv.

Og da der vil være mange gode tilbud, skal man huske at få rigeligt med kontanter med til messen.

Julemessen åbner kl. 11.45, samtidig med at juleoptoget igennem byen ender ved hallen hvor alle inviteres indenfor til dans om juletræet og julesang.

Som sædvanlig vil der kunne købes suppe, gløgg og æbleskiver, og efter dansen om juletræet vil alle børn få en godtepose.

Læs programmet her

Vellykket og velbesøgt Adventsbasar i missionshuset

mni 28.11.11

Traditionen tro var der kø ved indgangen kort før åbningen af basaren lørdag formiddag.

Og der var da også meget at komme efter. I salgsboden kunne man købe adventskranse, dekorationer, julepynt, kalenderlys og meget andet. I tombolaen var der mange flotte gevindster, og ellers kunne man være med i griselotteriet, lykkehjulet eller spille dart.

160 personer spiste sig mætte i den store flotte julebuffet.
Basarudvalget er meget tilfredse med året basar og ønsker at takke alle som støttede, hjalp og deltog. Der blev et overskud på 26.000 Kr. som nu vil gå til Tanzania.

Læs og se flere billeder

 

Julemanden er kommet på overarbejde i Sdr. Felding

Julesokkerne hænger tæt over kølediskene

mni 28.11.11

Til SdrFelding.dk udtaler Martin fra Daglí Brugsen: Vi har for første gang gjort det muligt for børnene at komme med deres julesokker i Dagli´Brugsen.

De fleste sokker kom fredag d. 25/11, da der var gratis slikposer til de børn der kom med deres julesokker. Det var en kæmpe succes. vi har tæt på 100 sokker hængende i butikken. Det giver en super stemning og børnene kommer ofte og tømmer deres sok.

Julemanden har lovet at komme med søde sager hver søndag, men da rygtet siger han bor i det hemmelige loftrum ovenpå brugsen, vil han kigge ned forbi med godter på andre tidspunkter. Vi er glade for at så mange børn har benyttet sig af denne mulighed, selv om julemanden må på overarbejde...

Hvordan overlever man i forældrerollen

mni 27.11. 2011

Tirsdag d. 10. januar 2012 kommer Lola Jensen til Småbørns skolen og fortæller om hvordan man overlever i forældre- rollen, pædagog- og lærerrollen.

Lola Jensen der bl.a. er kendt fra Gó morgen Danmark på TV2, er god til at fortælle om vores voksenroller, på en måde der skaber stemning, latter og ikke mindst eftertænksomhed.

Læs mere på www.lolajensen.dk

Rigtig mange til besteforældredag i børnehaven

Niels og Steff med deres hollandske besteforældre

mni 25.11. 2011

Torsdag d. 24/11 havde Solsikken bedstefor- ældredag. Til SdrFelding.dk udtaler Britta Skovbjerg Jensen: Vi havde besøg af rigtig mange bedsteforældre, som lavede flotte dekorationer sammen med børnebørnene, inden der blev drukket kaffe og saftevand samt spist æbleskiver. På stuerne blev der hygget med højtlæsning, puslespil, og andre aktiviteter, og det var dejligt at se så mange børn og voksne nyde hinandens selskab.

Niels og Steff fik besøg helt fra Holland af deres bedsteforældre som hvert år kommer til bedsteforældredag.

Se flere billeder


Dieseltyve på Tarpvej

mni 24.11. 2011

I tidsrummet fra midnat til kl. 07.00 onsdag morgen slog dieseltyvene til igen. Denne gang var det en olietank på Tarpvej ved Sdr. Felding, der blev lænset for 400 liter af de dyre dråber efter at tyvene havde opbrudt tankstudsen, formentlig med et koben.

Store udfordringer efter "Det arabiske forår" i Ægypten

mni 23.11. 2011

Normalt skriver vi kun om hvad der sker i og omkring Sdr. Felding. Men når nu Ester og Orla Villekjær ofte besøger deres datter og svigersøn i Cairo er det oplagt at få deres indtryk af begivenhederne dernede, og i disse dage er det jo højaktuelt med de nye massive demonstrationer mod militærstyret på Tahir-pladsen.

På de næste sider kan i læse om livet i Cairo, hvor der for tiden er forberedelser i gang op til parlamentsvalget med valgplakater side om side med kæmpeplakater af nogle af de unge mennesker som mistede livet under revolutionen i foråret.

For det store kristne mindretal i Ægypten er situationen spændt med bange anelser for hvad fremtiden vil byde, i et land hvor op mod 90% af befolkningen er muslimmer.

Læs mere

 

Marianne og Andreas på Tahir-pladsen i februar
Wessam og Andreas på Tahir-pladsen i februar

Julemarked på Engholm-centret på lørdag

mni 22.11. 2011

Som det har været en tradition i mange år, holdes der igen i år julemarked på pleje- hjemmet Engholm.

Tinne Hartvigsen oplyser at Å-koret kommer og underholder, mens Engholms venner står for tombola samt æbleskiver og gløg. Bussens venner vil være tilstede ligesom der vil være   8 - 10 boder.

Alle er velkomne

 

Julemessen i Skarrild var igen en stor succes

Arne Jørgensen introducerer de musikalske indslag

mni 21.11.11

Der kom op mod 800 gæster til den flotte julemesse i Skarrild/Karstoft Kultur og Idrætscenter udtaler Erik Degn til SdrFelding.dk. Rundt langs siderne i hallen var der fyldt med boder og man havde endda måttet sige nej flere der havde ansøgt om plads. I midten af centret havde Kibæk cykler en stor udstilling med alt inden for cykler og cykeludstyr. Desuden var der topunderholdning med Niclas Berg, kendt fra TV2 "Sådan Cirkus", der underholdt med trylleri, bugtaleri og ballondyr til et begejstret publikum.

Adventsbasar i missionshuset lørdag d. 26. november

mni 17.11. 2011

Rygtet vil vide at årets engel er landet! Hvordan den ser ud vil dog først blive afsløret ved åbning af basaren.

I adventsbasaren er der salgsboder med flotte juledekorationer og adventskranse m.m., der er tombola, lykkehjul og dartspil og hvis man er heldig kan man vinde en ½ gris.

Det forventede overskud går ubeskåret til Tanzania og Zanzibar via Danmission

Se plakat om adventsbasaren

 

 

Sdr. Felding Skole skal være ambassadør for de ”Cyklende og trafiksikre skoler”.

mni 17.11. 2011

Sdr. Felding Skole nedsatte i foråret en projektgruppe, som skulle arbejde med trafiksikkerhed ved og omkring skolen. Indtil videre har det ført til små fartskilte ved vejen op til skolen, en trafikpolitik og en hel masse snak på forældremøder om trafik-adfærden ved skolen. Alt sammen tiltag, der skal forbedre trafikforholdene

Nu bakkes Sdr. Felding Skoles tiltag op af Herning Kommune. Sdr. Felding Skole er sammen med Kibæk og Vinding Skoler udtaget til at være ambassadører for de ”Cyklende og trafiksikre skoler”.

Læs hele meddelelsen fra projektgruppen

Der er ikke meget kriminalitet i Sdr. Felding

mni 16.11. 2011

Det var Keld Dalby´s opfattelse, som han kom med i sit oplæg efter borgerforeningens generalforsamling mandag aften i Dagmar Bio.

Læs mere om oplægget og se hvem der blev valgt ind i bestyrelsen

Indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp gav 8.400 Kr. i Sdr. Felding

mni 15.10. 2011

Der var rigtig god stemning søndag d. 13, da folk samledes på Sdr. Felding skole for at få at vide, hvor de skulle samle ind henne til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling.

Vi fik samlet 8.410,50 kr ind i Sønder Felding. Det er ikke så meget som i de foregående år, men vi blev taget godt mod, hvor vi kom.

I hele Aaskov-området fik vi samlet 20.695 kr ind. Udtaler Inge Markvard Andersen som sammen med Ulla Mølgaard var koordinatorer på indsamlingen.

Læs mere

God stemning på generalforsamling i Sdr. Felding Borgerforening

mni 14.11. 2011

Der var et fremøde på 16, da Sdr. Felding Borgerforening igår afholdte sin ordinære generalforsamling efterfuldgt af et rigtig godt oplæg af landbetjent Keld Dalby.

Elle Nielsen aflagde formandsberetningen og fortalte om de aktiviteter foreningen er med i, nemlig juleoptog, fastelavnsfest, Skt. Hans. Desuden står borgerforeningen for legepladsen ved Ågade, samt for den årlige affaldsindsamling hvor der bliver samlet rigtig meget affald ind i og uden for byen.

Borgerforeningen betaler sammen med Handels- og Håndværkerforeningen Herning Kommune for vedligehold og renholdelse af kanoophalingspladsen ved Brugsen, og foreningen giver et årligt bidrag til Lokalrådets arbejde. Beretningen blev godkendt med klapsalver.

Regnskabet viste et underskud på 704 Kr. men blev dog alligevel godkendt.

Mere om generalforsamling og Kelds Dalby´s indlæg

Julemesse i Skarrild søndag d. 20 november

mni 13.11. 2011

 Vi har fået tradition for at afvikle en stor julemesse hvert 2. år, og i 2009 kom der omkring 800 besøgende. Det er ganske pænt, når man tænker på, at Skarrild ikke er nogen stor by, og vi regner med, at besøgstallet i år når endnu højere op, udtaler Tina Pedersen fra Skarrild.

Udover mange udstillere vil der ogsåvære masser af underholdning. Som en af de første vil Nicklas Berg, som bl.a. er kendt fraTV2s populære program "Sådan Circus underholde med trylleri, bugtaleri og ballondyr

Læs hele pressemedelelse

Trailer stjålet på Nørre Allé

Modelfoto af lignende trailer

mni 12.11. 2011

Sdr. Felding er ramt af tyverier for tiden!! Trailer af mærket Selandia er blevet stjålet fra Nørre Allé mandag aften d. 7. november. Traileren har galvaniseret ramme og sider, og GRØN pressenning. Registreringsnummeret er EZ8085. Hvis du har set den eller har oplysninger om den, så henvend dig til Jens Udbye på 23264566.

Veloverstået badminton træfstævne i weekenden

Gruppe 3 drenge single

mni 11.11. 2011

Lørdag morgen kl. 8.30 ankom de første spændte børn til Sdr. Felding Hallen,  søndag aften kl. 18.30 blev den sidste fjerbold servet – der blev afviklet mere end 250 badminton kampe i løbet af weekenden – en herlig masse børn og forældre var med til at skabe et godt stævne.

Badminton-udvalget oplyser at hvis man endnu ikke er kommet i gang, kan man stadig nå at tilmelde dig sæsonen 2011/2012.

Læs mere og se navne på pokalvindere

Knallert stjålet ved Klods Hans

mni 10.11. 2011

Mandag d. 7. november ved 20-tiden blev en PGO PMX Naked knallert med registreringsnummer VT 9052 stjålet ved Restaurant Klods Hans.Hvis nogen har set den eller har oplysninger om den, så henvend jer til Nils Bak på tlf. 23 32 89 44

 

Generalforsamling efterfulgt af oplæg fra Keld Dalby

mni 08.11. 2011

Sdr. Felding Borgerforening holder mandag d. 14. nov. generalforsamling i Dagmar Bio og efter generalforsamlingen har vi fået Keld Dalby til Sdr. Felding, hvor han vil fortælle om landbetjentens arbejde, og om kriminalitet og misbrugsproblemer i Sdr. Felding.

Læs mere

Ny lysbane på Sdr. Felding Stadion

mni 08.11. 2011
SFGIF’s fodboldafdeling har igennem de sidste 3-4 sæsoner haft stor tilgang af nye spillere, og det har bevirket, at man igennem det sidste års tid har haft adskillige 11-mands hold både i ungdoms- og seniorrækkerne. Man er rigtig glad for denne fremgang, men med kun én lysbane har det også givet problemer i det tidlige forår samt sidst på efterårssæsonen, når kampe og træning har skullet afvikles på én lysbane.
Derfor er fodboldafdelingen utrolig glad for at ønsket om en ekstra lysbane er blevet opfyldt med hjælp fra sponsorer og en stor frivillig indsats.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere i Sdr. Felding, Kibæk og Skarrild

mni 06.11. 2011 
Dansk Flygtningehjælps frivillige koordinator, Inge Markvard Andesen, arbejder på højtryk for at skaffe indsamlere til landsindsamlingen søndag 13. november. Hun har brug for din hjælp for at få dækket alle ruterne.
Det tager kun tre timer at gøre en forskel for flygtninge i verdens brændpunkter, og hver indsamler tæller, når Dansk Flygtningehjælp den 13. november samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter.

Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp søndag 13. november på tlf. 3373 5111 eller www.flygtning.dk
Eller kontakt lokalkoordinator Inge Markvard Andersen, mobil 30 24 71 52 eller mail inge_markvard_andersen@hotmail.com

 

Læs hele pressemeddelelsen

SFGIF vil igen i år sælge årets julekalender

mni 04.11.11

December nærmer sig med hastige skridt, og traditionen tro betyder det, at frivillige fra SFGIF indenfor de nærmeste uger kommer rundt for at sælge årets julekalender. Det er igen i år en skrabekalender, og mange af præmierne er gavekort.
Folk plejer at tage rigtig godt imod vore sælgere, når de kommer rundt, og det har betydet, at flere af dem har taget denne tørn i flere år. Det er vi i foreningen meget taknemmelige for. De gør et stort stykke arbejde.
Sidste år havde vi et luksusproblem, som vidner om den store velvilje der er til at støtte foreningens julekalendersalg. Kalenderne blev revet væk, og der var desværre en del husstande i området, som ikke blev besøgt. Det vil vi naturligvis forsøge at råde bod på i år.

Villa på Høgsvigvej har haft besøg af indbrudstyv(e)

mni 03.11. 2011

Onsdag mellem kl. 06.30 og 14.35 var der indbrud på Høgsvigvej i Sdr. Felding. Her var vinduet til en villa blevet opbrudt med et koben, hvorefter en eller flere gerningsmænd havde været rundt i hele huset og forsynet sig med et 46” Philips fladskærms-TV, en DVD-afspiller, en bærbar computer, køkkenredskaber, en kuffert, solbriller og flere andre småting samt ca. 10.000 kroner i kontanter. Fra husets værksted blev der ved samme lejlighed stjålet 2 motorsave, en boremaskine samt en træbordplade.

Efterskolens sportslinie er målrettet imod Adventurerace

mni 01.11. 2011

I år er der 15 elever på Sdr. Feldings Efterskoles sportslinje udtaler Jan Joensen til SdrFelding.dk, og vores fokus områder i det kommende år er AdventureRace og alle de elementer det indeholder. AdventureRace er en hurtig voksende sportsgren, som kombinerer flere forskellige idrætsgrene.
Mange spørger hvad forskellen er mellem faget friluftsliv og adventurerace, kort fortalt: I friluftsliv arbejder vi med naturen, og i Adventure arbejder vi imod naturen. Modstanden er i naturen.
Læs meget mere om Efterskolens sportslinie

Astrids Klummer

Astrid Vestergaard

mni 31.10. 2011

Sidst i oktober udkom en ny bog. Bogen hedder Astrids Klummer og er bygget op omkring et bredt udvalg af de klummer, som journalist Astrid J. Vestergaard fra Videbæk Bogtrykkeri A/S skrev til ugeaviserne i årene 2007-2010. Bogen indeholder desuden et kapitel om klummen som udtryksmiddel samt ti helt nye klummer, skrevet i 2011.
Disse klummer har ikke tidligere været offentliggjort.

Klummebogen er på 144 sider og er humoristisk illustreret af tegninger, leveret af tegner Anton Skovbjerg fra Brande. Bagerst i bogen finder man nogle fotos taget af fotograf Jette Seidenschnur fra Grindsted.

Læs hele pressemeddelelsen

Dansk Djas indtog Dagmar Bio med festlig, fornøjelig og forførende stil

mni 30.10. 2011

Bandet består af 8 smittende glade mænd og kvinder, som alle brænder for gamle klassikere, og som lever sig dybt ind i musikken. Det smittede af på publikum, som vuggede med, nynnede med og sang med. Og mon ikke, der også var rigtig mange storetæer, der vippede med i takten til skønne melodier som ”Gå med i lunden”, ”Snakker med mig selv”, ”Hot, hot” osv. osv.

Rammerne var helt perfekte. Musikernes tøj og deres remedier passede perfekt ind i Sdr. Feldings smukke gamle biografsal.

Se flere billeder

 

Et liv med Adventure!

mni 29.10. 2011

Onsdag aften kan man komme op på Sdr. Feldings Efterskole og høre Torbjørn Gasbjerg fortælle om adventure, som har ført ham til de fjerneste egne af kloden og under de mest ekstreme betingelser. Fortællingen vil blive suppleret med en række fantastiske billeder.

Se og læs mere

Stor succes med "Nem aftensmad i hallen"

mni 29.10. 2011

Helle Nielsen som er den nye forpagter af hallens cafeteria har stor succes med sit tilbud om at spise sin aftensmad i hallen, og derfor forsætter tilbudet i hele november med spisning en gang om ugen. Og for kun 45 kr. for voksne og 20 kr. for børn kan der spises i cafeteriet, dog skal man tilmelde sig på forhånd.

Se spiseseddel og tilmelding

Børnehaven har lavet julepynt til Dagli´Brugsen

Så er der slik til børnene
Niklas viser noget af det fine julepynt

mni 28.10. 2011

Brugsen havde i dag besøg af børnehaven, og med uddeler Martins ord, så havde de lavet noget utrolig flot julepynt til butikken, både flotte hjerter, stjerner, juletræer og meget andet julepynt. Vi er fra burtikken meget glade for gaven, julepynten vil blive hængt op i løbet af weekenden så der er mulighed for at børenene kan vise deres flotte ting frem.

Derudover vil der som noget nyt i Dagli´Brugsen blive mulighed for at børn og barnlige sjæle kan komme med deres julesok som vil blive fyldt med gode sager hver søndag. Vi har nemlig hørt et rygte om at julemanden sover i det hemmelige loftrum ovenpå brugsen, og mon ikke han af og til vil komme på besøg... udtaler Martin til SdrFelding.dk

Se mere fra besøget og fra en tidligere bagedag i Børnehaven

 

 

Tekniske problemer på SdrFelding.dk

mni 28.10. 2011

Vi har desværre nogle tekniske problemer på vores byportal SdrFelding.dk.

Derfor er det for nuværende ikke muligt at komme ind på en stor del af de bagved liggende sider.

Der bliver arbejdet på en løsning fra vores internetudby- der, men indtil videre må væbne os med tålmodighed og håbe at hele byportalen snart igen er tilgængelig.

”Alle går rundt og forelsker sig…”

mni 27.10.11

Denne gamle melodi og mange andre vil fredag kl. 20 blive spillet i de dejlige rammer i Dagmar Bio. Det er bandet, med det noget misvisende navn ”Dansk Djas”, der vil fremføre gamle revy- og filmklassikere, som såvel store som små danskere kan nynne med på.

Koncerten starter kl. 20, og billetter til 150 kr. pr. stk. sælges ved indgangen. Dørene åbnes allerede kl. 19. Trænger du til én på opleveren, så kom forbi biografen – det vil du ikke fortryde!

 

Seks foreninger og institutioner fik tirsdag del i lokale fondsmidler

mni 26.10. 2011

Der blev igår uddelt 27.000 Kr. fra Elna og Hans Frederik Jensens Fond.

Uddelingen fandt sted i hallens cafeteria og de heldige modtagere var Sdr. Felding Skole, som fik 8.000 Kr. til et lydanlæg, Foreningen bussens venner fik 6.000 Kr. til indkøb af vinterdæk, SF.GIF´s motionscenter fik 5.000 Kr. til indkøb af "indoor cycle" med tilhørende headset, Foreningen Præsteskoven fik 3.000 Kr. til indkøb af køleskab til Halmhuset, Krudttønden som holder til i Missionshuset fik 3.000 Kr. til en Wii spillekonsol med udstyr, mens Pitstop-Teenklub, som hører til Indre Mission fik 2.000 Kr. til køb af en guitar.

 

Modtagerne
Fondens bestyrelse

Trafik kaos ved Sdr. Felding skole hver morgen

Nyt hastighedsskilt
Skolevejen om få år

mni 25.10.11

Skolebestyrelsen ved Sdr. Felding Skole har fokus på en mere sikker skolevej. Baggrunden er, at andelen af børn, der transporteres til daginstitutioner og skoler, i løbet af få år er blevet fordoblet. Det viser en rapport fra instituttet Danmarks Transportforskning. Ved  Sdr. Felding Skole mærkes, ligesom så mange andre steder, også en kraftig stigning i forældrekørsel.

Tilbage i 2007 blev der udarbejdet en samlet plan for parkeringsområdet, men siden da har planen ligget i venteposition i kommunalt regi. Planen fejler bestemt ikke noget, og nu vil bestyrelsen på skolen forsøge at få politi og kommune involveret, så området kan blive mere sikkert for alle, der færdes ved skolen. 

Som mange nok har set er det sat 30 km skilte op, som er malet af børn fra Fristedet, hvor formålet er en mere sikker skolevej.

Læs hele skolebestyrelsens beretning

Dagmar Bio klar med et super program for 2012

Viggo Sommer
Torben Chris
Rasmus Nøhr

mni 23.10. 2011

Så har musikudvalget i Dagmar Bio igen fundet nogle spændende og originale navne til de første 3 måneder af 2012.

Først med Viggo Sommer, som giver den med, en ordentlig omgang musikalsk sit-down comedy på jysk!

Dernæst "Stand-Up Comedy Night", med Torben Chris,  Nikolaj Stokholm og Henrik Løjmand,  3 gakkede, flabede, fornærmende frække stand-up’ere der indtager Dagmar Bio i den bedste sendetid!

Og til sidst og ikke mindst Rasmus Nøhr, som netop nu er aktuel i TV-programmet ”Toppen af poppen” og plade-aktuel med ”Samlesæt vol. 1”.

Læs mere om programmet her

Julemesse i Sdr. Felding hallen

Modelfoto

mni 23.10. 2011

Søndag d. 4. december bliver der julemesse i hallen. Dagen starter med det traditionsrige juleoptog gennem byen, hvor optoget i år slutter i hallen, her  kan man købe suppe, æbleskiver og gløgg mv.

Til SdrFelding.dk oplyser Nicolai Møllehave der er formand for Handels- og Håndvær- kerforeningen at de i foreningen i år har besluttet at stå for en julemesse, hvor byens forretningsdrivende og andre interesserede vil stille op med boder, hvor der vil kunne gøres nogle gode juleindkøb.

Endnu er programmet ikke helt færdigt, men der vil også blive en eller anden form for underholdning.

Hvis man ønsker at deltage med en bod, kan man henvende sig til Nicolai i Spar eller Martin i Daglí Brugsen.

Ikke aktive - voksne

mni 19.10. 2011

Ja sådan omtales et af de indendørs forboldhold i hallen. Og til SdrFelding.dk udtaler Henning Knudsen:

Vi er en gruppe Oldboys og ikke aktive spillere, der hygger os sammen med en god gang fodbold - som i "gamle dage". Ideen er at det både skal være motion og social hygge.
Der spilles kun i ulige uger og der afregnes 25,- kr. pr. gang man deltager.
Holdet starter onsdag d. 26. oktober kl. 19.15 - 21.00.

Se mere om indendørs fodbold på www.sfgif.dk

Mini-Efterårsmessen var en super positiv oplevelse

mni 17.10. 2011

Jeanett Sørensen fra "Rita Aagaard" i Tarm er stadig i godt humør over den fantastiske aften i Kulturcentret. Og til SdrFelding.dk udtaler hun:

Jeg syntes det var en fantastisk stemning denne aften, glad og imponeret publikum, som i hvert fald for mit og mine ansattes vedkommende var en RIGTIG dejlig fornøjelse, god ´handel, både den aften og også her efterfølgende. Med positivt respons, og super dejlige mennesker. (selv om jeg selv var en meget nervøs konferencier)

Læs mere og se flere billederne

 

 

Foto: Astrid Vestergaard

I fantastisk flot efterårsvejr blev skolens motionsdag afholdt

mni 16.10. 2011

Fra skolens hjemmeside vi har lånt nedenstående.

I år kunne 0.-2. klasse løbe runder á 1,4 km, og det blev til mange km.
Fra 3. klasse kunne løbes 8 km. og de ældre elever kunne deltage i cykelløb på 17 km eller løbe 13,5 km.
Det var dejligt at se så mange forældre, der deltog aktivt i dagen. Der var en rigtig god stemning blandt børn og voksne, og alle eleverne fik efterårsferie, efterhånden som aktiviteterne var klaret.

Skolen ønsker alle en rigtig god efterårsferie.

Se flere billeder

 

Børnehaven deltog i hjerteløbet

mni 14.10. 2011

Solsikken har idag fredag deltaget i hjerteløbet som vi plejer, udtaler Britta Skovbjerg Jensen. Der blev løbet på forskellige ruter, og løbeturene sluttede af hjemme i Solsikken med tomatsuppe og nudler som er en tradition, inden mange af børnene holder efterårsferie.

 

Mini-efterårsmesse i kulturcenteret blev stor succes

Udstilling med pileflet

mni 14.10. 2011

Det var første gang kulturcenteret arrangerede efterårsmesse, og med næsten 180 mennesker inkl. udstillere til messen var der tæt på fuldt hus.

En glad formand for kulturcenteret og medarrangør Inger Lise Andersen udtaler til SdrFelding.dk at der ikke var ikke dækket borde eller stole til alle.

Maden var små pindemader på en tallerken og det var meningen at man skulle cirkulere rundt i salen og se alle de flotte stande, som udstillerne havde.

Læs mere og se flere billeder

Udendørselevator på Engholm ude af drift

Den åbne elevator

mni 13.10. 2011

Kommunen ønsker ikke at bruge penge på vedligehold af elevator

Igennem mange år har beboerne i de handicapvenlige boliger bagved plejehjemmet Engholm-centeret kunne bruge en lille åben elevator når de skulle ind på Engholm, men nu er den gået i stykker, og Herning Kommune ønsker ikke at bruge penge på at sætte den i stand eller købe en anden elevator.

Elevatoren er oprindelig doneret af private midler, og en udskiftning med en renoveret elevator vil koste 40.000 Kr.

På næste side kan læses kommentarer fra plejehjemsleder Helle Sørensen og bruger Vita Nielsen fra de handcapvenlige boliger på Engholmvej. Tryk her

Midnatsklunsere fanget

mni 12.10. 2011

Fra nattens politinote:

Genbrugspladsen i Sdr. Felding er tilsyneladende blevet et populært sted blandt kriminelle. Natten til onsdag var den gal igen, men denne gang endte ”ind-købsturen” uden udbytte for en 41-årig mand fra Bramming og en 43-årig mand fra Varde. Kl. 02.20 blev de stoppet i Skjern af en politipatrulje, der kunne konstatere, at de 2 mænd havde forsynet sig med 13 alufælge med dæk samt en stålvask fra pladsen. Efter endt afhøring blev mændene sigtet for forholdet og derefter løsladt.

Thomas Skov med sit eget TV program på DR HD i aften

mni 10.10. 2011

Verdens bedste tv-program hedder det nye program, som blev sendt første gang 26. september. Mandag aften klokken 19 toner det frem på skærmen i en ny udgave. Og selvfølgelig med Thomas Skov i rollen som både udgående reporter og vært.

- Virkeligheden er min legeplads, siger Sdr. Felding-drengen Thomas Skov. I aften smider han tøjet for åben skærm i sit eget tv-show på DR Mama.

Se mere på Netavisen Nyt i Vest 

Dagli´Brugsen i Sdr. Felding har stor fremgang i omsætningen

Martin Iversen bag disken

mni 09.10.11

Ifølge Ugeposten er den nye brugsuddeler Martin Iversen kommet rigtigt godt igang. I løbet af kort tid er der kommet en solid fremgang i omsætningen, som følger af at der kommer flere og flere kunder i butikken. I forhold til samme tid sidste år er omsætningen steget med 25%, hvilket må siges at være en flot præstation i en tid præget af nedgang i forbruget og en større forsigtighed hos forbrugerne.

Ifølge Martin Iverser, så skal forklaringen bl.a. ses i et større udvalg af "x-tra" varer, som er på niveau med priserne i discountbutikkerne, og at butikken har en størrelse hvor der kan købes store parter ind, som kan sælges til uhørt lave priser.

I Coop er man helt sikker på at Dagli´Brugs-kæden i fremtiden vil være Danmarks førende lokale supermarked.

Nyt samarbejde mellem Klods Hans og Dagmar Bio

mni 05.10. 2011

Når Dansk Djas fredag d. 28. oktober spiller i Dagmar Bio, bakker Inga fra Klods Hans op om arrangementet i den gamle biograf, og tilbyder en lækre menu inden koncerten. Dog skal man lige huske at bestille bord forinden og det er efter først-til-mølle princippet. Se annoncen i Ugeposten.

Læs mere om koncerten her

Sdr. Felding børnehave skal udvides med vuggestue

mni 04.10. 2011

Med budgetforliget i Herning Kommune er det besluttet at Sdr. Felding børnehave skal udvides med en vuggestueafdeling. Vuggestuen skal have til huse i en ny tilbygning til børnehaven og vil få plads til 12 børn.

 

Konfirmand-sponsorløb søndag i flot solskinsvejr

mni 02.10.11

Ved det årlige konfirmand-sponsorløb, blev der i år sat ny bane rekord, idet Søren Løfstedt på en time nåede 36 omgange á ca. 1 km.

Blandt pigerne var det Sara Bülow der blev nr. 1 med hele 28 omgange.

Det var Orla Villekjær der stod for løbet og som med sin megafon heppede på de ivrige cykelryttere. De indsamlede penge går til en konfirmandtur til Polen og Prag i maj.

Se nogle af de mange billeder der blev taget 

 

Klik for større billeder

Otto Tannebæk Eftf. Aps er flyttet i egne lokaler

mni 01.10. 2011

Blikkenslagerfirmaet Otto Tannebæk Eftf. Aps, som Brian Kristensen står for, holdt fredag reception og indvielse af  ny værksstedshal på Erhvervsvænget 2 nord for Skjernvej. Lokalerne var tidligere eget af Leif Kjærside´s Uno-X oliecenter.

Der var dagen igennem mange besøgende, der kom for at sige tillykke med de nye flotte lokaler, og alle blev budt på kaffe, kage, pølser samt øl og vin mv.

Læs mere og se flere billeder

Centerbyudvalg er kommer godt fra start

Herning kommunes byvåben

mni 30.09. 2011

I 2010 var de to byrådspolitikere Kent Falkenvig og Tommy Tønnings, initiativtagere til oprettelse af et Centerbyudvalg hvis hovedformål er:

1. Formel adgang til kommunen.
2. Netværk mellem centerbyernene.

Fra Sdr. Felding Lokalråd er det Paul Pedersen og undertegnede der repræsenterer Sdr. Feling, og vi er meget tilfredse med oprettelsen af udvalget, fordi det giver os en god indgang til kommunen i mødet med de politikere og ansatte som er med til møderne.

Men mindst lige så vigtigt og  spændende er det at møde repræsentanter fra Kibæk, Sunds, Aulum og Vildbjerg, og hører hvad de har af problemstillinger, samt hører om deres samarbejde med Herning Kommune.

Udvalget har en prøvetid på et år, men vi håber og forventer at det vil fortsætte som et permanent udvalg på linie med Landsbykontaktudvalget.

Læs også Tommy Tønnings indlæg:

Det er godt med liv og gejst i centerbyerne

Lukningen af Rationel giver stof til eftertanke

mni 28.09. 2011

Beslutningen om lukning af Rationel i Sdr. Felding var en trist nyhed, og selvom der igennem de senere år har været flere afskedigelses runder, hvor en stor del af produktionen er flyttet til Polen, havde vi vel håbet på at der igen ville blive plads til produktionsudvidelse i Sdr. Felding.

Med lukningen af Rationel i Sdr. Felding er en del af den industriudvikling som Richard R. Nielsen satte igang efter 2. verdenskrig også slut, og det bliver svært at erstatte de mange tabte arbejdspladser.

Men det skal jo ikke forhindre os i at tænke i nye muligheder og hvad vi kan gøre for at få vendt udviklingen fra tilbagegang til ny udvikling.

I Lokalrådet har vi som nogle af vores indsatsområder for de kommende år sat oprettelse af Nationalpark og oprettelse af et iværksætterhus på vores top 10 liste. Ingen af de 2 områder, kan på kort sigt give mange arbejdspladser, men de kan være med til at give os troen på at det er muligt at skabe nye arbejdspladser og gerne inden for turisme, service- og produktionsvirksomheder.

Hvis Rationel får solgt bygningerne kan vi jo også håbe på, at det er til en produktionsvirksomhed der vil ansætte nye medarbejdere.

Rationel Vinduer lukker efter snart 60 år i Sdr. Felding

mni 27.09. 2011

Rationel Vinduer A/S påtænker at flytte den sidste del af produktionen på Vardevej 140 i Sdr. Felding til selskabets fabrikker i Polen. En gruppe medarbejder, der ikke er beskæftiget i produktionen, flytter til virksomhedens øvrige lokaliteter.

Medarbejderne på fabrikken har i dag fået besked om ledelsens indstilling, der nu skal forhandles med medarbejdernes repræsentanter. Vurderingen er, at udflytning vil påvirke ca. 70 medarbejdere i produktionen.

Baggrunden for flytningen er, at vinduesmarkedet fortsætter med at falde samtidig med, at kravene til investeringer i produktudvikling stiger – bl.a. fordi kravene til energieffektivitet stiger.

”Det er naturligvis en meget stor og svær beslutning, vi påtænker, der vil berøre mange dygtige medarbejdere og betyde nedlukning af en fabrik, der i næsten 60 år har betydet meget for lokalsamfundet. Nu indleder vi forhandlinger med medarbejdernes repræsentanter, og selvom forhandlingerne skal følge alle regler, så håber og tror jeg på, at vi kan få en hurtig afklaring, så vi kan melde præcist ud så snart som muligt. Alle har en interesse i at få klarhed,” siger Stig Romlund, der er produktionsdirektør i Rationel Vinduer.”

Læs også om Richard R. Nielsen

 

 

De kendte kontorlokaler
Endnu er der mange biler ved Rationel

Julekoncert med Jette Torp er udsolgt

Ægteparret Claus Pilgaard og Jette Torp
Dansk Djas

mni 26.09.11
Jette Torps julekoncert d. 8. december i Dagmar Bio har solgt sig selv på ganske kort tid. Billetterne er revet væk, så der nu kan meldes udsolgt -udtaler en glad Anna-Mette fra Dagmar Bio´s musikudvalg.

De der ikke nåede at købe billet opfordres i stedet til at købe billet til koncerten med Dansk Djas fredag d. 28. oktober. Her er billetsalget også godt i gang, og på nuværende tidspunkt er der solgt knap halvdelen af billetterne. Så man kan nå det endnu. Men tøv ikke for længe. Koncerterne i Dagmar Bio har indtil videre være udsolgte!
Dansk Djas har et lidt misvisende navn. Mange tror at der er tale om et jazz band, men det er der ikke. Dansk Djas spiller gamle danske film- og revyviser, som ”alle går rundt og forelsker sig” og ”Gå med i lunden…”. Dejlig glad musik, som man slet ikke kan lade være med at nynne med på.

Læs mere om Dansk Djas og køb af billetter

Kontingentindsamling i Borgerforeningen

mni 25.09. 2011

I den kommende tid vil vi fra Borgerforeningen gå rundt fra hus til hus for at sælge medlemskort for 2011-2012.

Foreningen udfører en del opgaver i løbet af året, som er med til at holde liv i vores lokalsamfund.

F. eks.  er vi medarrangør af Skt. Hansfest, juleoptog og fastelvavn.

Borgerforeningen står vedligehold af legepladsen på Ågade og for den årlige affaldsindsamling i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Borgerforeningen bidrager med penge til vedligeholdelse af kanoophalingspladsen ved Brugsen, ligesom vi hvert år giver et økonomisk bidrag til Lokalrådet.

Vi håber i vil tage godt imod når vi kommer rundt.

Se mere om Sdr. Felding Borgerforeningen

 

Skt. Hans 2011
Vedligehold legeplads
Affaldsindsamling

Højvang Frugtplantage holder åbent hus

Monica Tobler Styczen Medejer og driftsleder

mni 22.09.11

Og det er på lørdag d. 24. september.

Højvang Frugtplantage er et familiefor- tagende, som blev grundlagt i 2005 af de tre søskende Monica, Claus og Lars og faderen Kurt Tobler. Højvang Frugtplantage har bla. egen frugtplantage med æbler, pærer og forskellige typer bær.

Udover det leverer Højvang Frugtplantage frugt og grøntsager til virksomheder, skoler, institutioner, kantiner m.m. i Midt- og Vestjylland.Frugtplantagen ligger på Skærsigvej 7 ved Sdr. Omme.

Læs mere på www.hojvangfrugt.dk

Åbent brev til kommunen om Bennedsens huse på Strøget

mni 21.09.11

På det seneste møde i Lokalrådet har vi diskuteret hvordan vi skulle forholde os til Byfornyelsesnævnets afgørelse om at  Bennedsens huse på Strøget alligevel ikke kan kræves nedrevet, som Herning Kommune oprindelig krævede det i 2010. Vi noterer os at Bennedsen indenfor et år vil lægge nyt tag på, og sætte nye døre og vinduer i bygningerne.

Fra Lokalrådets side er det afgørende, at den givne frist overholdes, og at det samtidig også er den sidste i sagen, da vi ikke ønsker en underminering af de byforskønnelses tiltag, hvor der indtil videre er brugt 3,6 millioner kroner.

Læs "Åbent brev til Herning kommune"

Alkoholfri diskotek for 2. til 4 kl. og for 5. til 8. klasse

mni 19.09. 2011

På lørdag arrangerer SF.GIF´s gymnastikudvalg igen i år et alkoholfri diskotek.

Til SdrFelding.dk udtaler Susanne Kristensen at der udover musik og dans, vil være nogle forskellige konkurrencer i løbet af aftenen.

Der er mulighed, for at købe slik, chips og selvfølgelig alkoholfrie drinks.

Alle er velkomne.

Se mere om tid og sted

Dansk Djas i Dagmar Bio fredag d. 28. oktober

mni 18.09. 2011

Dansk Djas er et band, der udelukkende spiller ældre populære danske film- og revymelodier som "Alle går rundt og forelsker sig" og "Gå med i lunden...". Musikken er meget præget af den svingmusik, der var samtidig med repertoiret fra 30´erne - 50´erne. Dog vil man også kunne høre bløde latin-rytmer og andre mere moderne spidsfindigheder...

Kom og lyt med, syng med og vær med på en god musikalsk oplevelse når Dansk Djas spiller i Dagmar Bio.

Se tilmelding og læs mere om Dansk Jazz i 30-erne og under besættelsen.

 

Sebastian Klein og hans små hvide mus i Dagmar bio

Af mni 17.09. 2011

Fredag eftermiddag vrimlede det med glade børn i Dagmar Bio, og duften af popcorn var markant. Alt og alle var parate til at se tossede Sebastian Klein indtage scenen!

Alle 129 pladser var udsolgt og med et kor af børnestemmer der råbte "Se-ba-ti-an", "Se-bas-ti-an" blev Sebastian budt velkommen til Sdr. Felding.

Efter det forrygende shov tog Sebastian sig tid til at skrive autografer til børnene.

Læs mere og se flere billeder

 



Fotograf: Egon Hye

Små synger sammen i Dagmar Bio

Foto: Britta Skovbjerg Jensen

mni 15.09. 2011

Torsdag formiddag var børnehaven i Dagmar Bio til "Små synger sammen" som er et led i DR-kampagnen - Syngelyst.

Der blev sunget om alt lige fra køer, cowboys og kattekillinger til ekstra nummeret som var "Der er et yndigt land", hvor publikum blev opfordret til at synge med.

Mange forældre, bedsteforældre og venner var mødt op for se og høre børnehaven synge, ligesom børnehaveklasserne var med på tilskuerpladserne.

Læs og se flere billeder 

Åbent hus i Ungdomsklubben på Bjergevej

mni 15.09. 2011

Tirsdag aften havde Ungdomsskolen på Bjergevej 27 åbent hus for 7. kl. og deres forældre. Ca 25 børn ud af 58 mulige tog imod tilbudet sammen med en del forældre. Der er igen åbenthus iaften kl. 19.00 - 21.30

Tirsdag og torsdag er der klubaftener, hvor man kan spille billiard, bruge stedets computere, se TV og hygge sig og meget mere.

Onsdag kan man gratis tilmelde sig forskellige fag som EDB, guitar, motor/metal og elektronik-minibiler mm.

Læs mere om Herning Ungdomsskole

 

 

Jenny, Michelle og Agnethe
Rasmus Hye underviser i guitar
Preben Jensen underviser i elektronik og minibiler

Næsten 100 var mødt op til valgmøde i Sdr. Felding

mni 13.09. 2011

Fremmødet på Sdr. Feldings Efterskole var langt over det normale, ja dagen forinden var der et valgmøde i Herning hvor kun to var mødt op.

De fire kandidater kom med korte og meget konkrete indlæg og der var en god debattone imellem kandidaterne.

Fra eleverne var der stor spørgelyst, og det var tydeligt at det var noget der interesserede mange af eleverne.

Læs mere og se flere billeder

 

 

En fyldt sal ved valgmødet
Anne Hansen C og Søren Green V
Lene Nørlund S og Ulla Blok SF

Dagmar Bio har fået bevilget 25.000 Kr. af Herning kommune

mni 09.09. 2010

I referatet fra mødet i kommunens Kultur- og fritidsudvalg står der: Der bevilges driftsstøtte på 25.000 Kr. i 2011 til Dagmar Bio med baggrund i indhold og aktiviteterne i huset, samt husets kulturhistoriske værdi. Bevillingen er et engangsbeløb. Dog står der længere nede i referatet at en fremtidig driftsstøtte søges indarbejdet i budgettet for 2012.

Tre udsolgte arrangementer

Også på anden måde går det godt for Dagmar Bio, idet husets kulturudvalg kan melde alt udsolgt til Sebastian Kleins show fredag d. 16. september og det er så 3. gang, ud af 3 arrangementer hvor der meldes udsolgt.

Dansk Djas

Næste musikarrangement er med Dansk Djas d. 28. oktober, her kan man dog stadig nå at sikre sig billetter. Se mere om dette arrangemt 

Vinaften i Dagmar Bio, hvor DaglíBrugsen fik udvalgt den kommende Sdr. Felding vin

mni 08.09. 2011

Onsdag aften havde DaglíBrugsen inviteret til prøvesmagning af vin, hvor man bl.a. skulle udvælge den kommende Sdr. Felding vin.

Ud af fire vine valgtes Ashwood som er fremstillet af Cabonet Sauvignom/Merlot druer. Den er er fra Sydafrika og er årgang 2010.

For hver flaske der sælges af Sdr. Felding vinen, går der en Kr. til almennyttige formål i Sdr. Felding. I år var  det Dagmar Bio der blev tilgodeset med et beløb på 2.500 Kr., som Brugsens formand Lars Svane overrakte til bestyrelsesformanden for Dagmar Bio Jens Udbye.

Efterfølgende prøvesmagte vi fire andre vine som Henrik Jensen havde udvalgt og som han på en meget interessant måde fortalte om. 

Herning kommune vil nedlægge Stakroge Børneinstitution

Foto fra nytivest.dk

mni 07.09. 2011

Børne- og Familieudvalget i Herning vil lukke seks institutioner i kommunen.

Og en af dem er børneinstitutionen i Stakroge, som er en såkaldt aldersintegreret institution. Den holder til i byens gamle skole og har masser af plads både ude og inde. Institutionen har eksisteret i 15 år, og de seks medarbejdere passer i øjeblikket 31 børn.

Den gamle skole er desuden samlingssted for gymnastikforeningen og andre af det lille landsbysamfunds foreninger, som bruger huset.

Læs mere på Netavisen nyt i vest

 

Godt besøgt Øko-høstmarked på Søgård Andelsbrug

Foto: Gustav Bech

mni 05.09. 2011

300 til 400 mennesker havde søndag fundet vej til Økologisk høstmarked på Søgård Andelsbrug. Her kunne man få en tur rundt i hestevogn, ride på en hest, smage på forskellige Thise-produkter, se den nye stald og ellers bare nyde det gode vejr.

Eller man kunne gå en tur i marken og se på mejetærskeren der i løbet af dagen fik høstet gårdens resterende kornmarker.

Se mere i nytivest.dk

Open by night hos Sparkøbmand Nikolaj

mni 02.09. 2011

Med højt humør strømmede folk, allerede før starten kl. 18, til købmandens flotte arrangement. Og som man kan se på billedet kunne man købe lækkert og veltillavet mad fra slagter Kirkeby.

Det er nu 8 år siden Nikolaj overtog købmandsbutikken, og næsten hvert år har der været et "Open by night" arrangement.

Se flere billeder

 

 

Mogens Jensen fra socialdemokraterne delte roser ud i Sdr. Felding

Mogens Jensen ses her sammen med
lokale medlemer og borgere i Sdr. Felding

mni 02.09. 2011

Fredag sidst på dagen kom Mogens Jensen, folketingsmedlem for socialdemo-kraterne, til byen og hjalp lokale partimedlemmer med at dele røde roser ud, samt balloner til børnene.

Mogens Jensen gik også fra dør-til-dør i Sdr. Felding for at  møde vælgerne til en politisk snak på deres bopæl.

Sdr. Felding hallens cafeteria har fået ny forpagter

Helle Nielsen

mni 01.09. 2011

Helle Nielsen startede 1. august som forpagter af hallens cafeteria, hvor hun indtil efterårsferien har åbent mandag til torsdag fra kl. 16 til ca. 21. Derefter vil det også om blive om fredagen, samt de søndage hvor der er håndbold eller andre aktiviteter i hallen. Lige nu overvejer Helle om det vil være mulig at starte nogle computer eftermiddage op, hvor de unge kan hygge sig sammen mens de spiller på deres computere, og derved skabe lidt mere liv i cafeteriet.

Høstmarked på Søgård Andelslandbrug

mni 01.09. 2011

Sammen med 90 andre økologiske landbrug i Danmark, slår Søgård Andelsbrug dørene op til dette års høstmarked.

Søgård har eksisteret siden 1979 og været økologisk siden 1988, og på søndag kan alle besøge gården og se på nogle af de 160 køer og den næsten nye stald, ligesom der er mulighed for at malke en ko, få en rundtur i hestevogn, lege i halm eller bare side og nyde sensommeren med en kop kaffe eller en øl.

Læs mere

Aflysning af Høstfest og hyggedag i og ved kulturcentret på lørdag

Sdr. Felding Kulturcenter

mni 29.08. 2011

Udvalget der står bag Høstfest og hyggedagen har på deres møde mandag aften besluttet at aflyse hele arrangementet.

For at Høstfesten skulle blive til noget, skulle der søndag aften havde været mindst 50 tilmeldte, der var kun 28, hvorfor det ikke ville være økonomisk forsvarligt at gennemfører festen. Da udvalget samtidig ikke fornemmede den store interesse for lørdagens program, f.eks. var der ingen tilmeldinger til kagekonkurrencen, så udvalget sig nødsaget til at aflyse hele arrangementet.

Dem der allerede har købt billeter til lørdag aften kan få dem refunderet hos Spar-købmanden.

Åbent hus blev stor succes

Både voksne og børn deltog i skattejagten

mni 29.08. 2011

Lørdag den 28. august var der åbent hus i Halmhuset ved Præsteskoven i Sdr. Felding, og straks fra starten kl. 11.00 var der mange besøgende – voksne såvel som børn. I løbet af dagen var der ca. 100 besøgende, som alle syntes, at de havde haft en rigtig god dag, udtaler Leif Jørgensen til SdrFelding.dk

Læs mere

Nyt koncept for Høst- og kræmmermarked

Foto fra høstfesten i 2008

Af Mogens Nielsen 27.08. 2011

Høst- og kræmmermarkedet forsætter i en ny udgave som Høstfest og hyggedag og med et anderledes og spændende program.
Og i stedet for et arrangement over 2-3 dage bliver det hele samlet om lørdagen d. 3. september og det bliver i og omkring Kulturcentreret og på hallens store parkeringsplads.
Kl. 9.00 startes der som sædvanlig med gratis morgenbord hvor alle kan komme og få en kop kaffe og selv smøre et rundstykke.

Der er høstfest i Kulturcentret lørdag aften med tilmelding senest søndag d. 28 august.

Læs mere

Kom gratis i biografen

Af Mogens Nielsen 24.08. 2011

Lørdag den 10. september starter den nye biografsæson i Dagmar Bio, og bestyrelsen vil gerne invitere alle i biografen, derfor vises  fire film den 10. og 11. september, og til disse film er der gratis adgang også for ikke medlemmer.
Godt gang i salget af medlemskort.

Bestyrelsen er i gang med at sælge medlemskort, og Leif Jørgensen udtaler til SdrFelding.dk at det for nuværende ser ud til at der bliver solgt mindst det samme antal medlemskort som sidste år.

Klik ind her og læs mere om medlemskab og filmprogram

Pub Crawl med masser af indslag og fest i ridehallen

Gadefest på Strøget Foto Conny Østergård

Af Mogens Nielsen 23.08. 2011

Udstyret med kameraer mødte Conny Østergård op i Brugsens Have. Conny var blevet hyret til at tage billeder/film hele dagen ved de unges Pub Crawl d. 20/8. Og det blev en dag med masser af festlige indslag for de ca. 130 deltagere i dette års Sdr. Felding Pub Crawl.                         Dagen sluttede af med en stor fest i ridehallen på Bjergevej.

Læs mere og se flere billeder

Kæmpe koncertsucces i Dagmar Bio

Tørfisk i Dagmar Bio

Af Mogens Nielsen 22.08. 2011

Fredag aften var Dagmar Bio i Sdr. Felding stuvende fuld. Endnu engang var der udsolgt til et koncert arrangement. Denne gang til TØRFISK’s 30 års jubilæums show.

Tørfisk gav den hele armen og nød at være tæt på publikum, som det ses på billedet. Og den fyldte sal var i højt humør og sang med på både de kendte numre og på nye sange.

Det må siges at musikudvalget og Dagmar Bio´s bestyrelse virkelig har fået sat gang i noget som bliver værdsat og som skaber liv i den gamle biograf. Et stort tillykke med arrangementet her fra SdrFelding.dk

Læs mere

Også på Bjergevej er der bygget nyt hus i 2011

Af Mogens Nielsen 21.08. 2011

På Bjergevej 8 har Charlotte Pedersen og Kurt Jensen, her i vinter og foråret revet deres gamle hus ned og fået bygget et nyt flot hus på 139 m2, som de flyttede ind i d. 9. juli. De er derfor de første der tager et nybygget hus i besidelselse i Sdr. Felding i 2011.  Når de rev det gamle hus ned skyldes det, at der var konstateret skimmelsvamp i huset.

Lige nu er de igang med anlæggelse af haven på den ca. 1.000 m2 grund.

 

 

Det nybyggede hus på Bjergevej 8
Charlotte og Kurt

Badminton for Fun 11. august blev stor succes.

Af Mogens Nielsen 18.08. 2011

For både trænere og de 25 unge der havde meldt sig til arrangementet blev det en både sjov, spændende og underholdende aften.

Fire af klubbens friske unge trænere havde sammensat et forrygende aftenprogram krydret med en masse fed musik. Største problem var nok at aftenen gik alt for hurtigt.

Helle D. Larsen udtaler at det nok ikke bliver sidste gang at der bliver arrangeret Badminton for Fun i Sdr. Felding.

Læs mere og se flere billeder

 

Ridning og svømning i Skjern Å

Fotograf: Mia Vingtoft

Af Mogens Nielsen 17.08. 2011

Chalotte H. Linding og Melis Mortensen krydsede for et par dage siden Skjern Å på hest og det kom der dette og andre flotte billeder ud af.

Se mere

 

Høst- og kræmmermarked neddrosler til en enkelt dag

Fra sidste års Høst- og kræmmermarked

Af Mogens Nielsen 17.08. 2011

I stedet for høst- og kræmmermarket på det Gl. Stadion, bliver det i år et mindre arrangement på parkeringspladsen ved Kulturcentret og kun om lørdagen. Til gengæld kan alle møde gratis op med bagerumssalg ligesom der er er plads til børnekræmmere. Der vil være forskellige arrangementer i løbet af dagen og aftenen afsluttets med høstfest i Kulturcentret. Til SdrFelding.dk siger Elle Nielsen at det har været nødvendigt at finde på et nyt koncept og at arrangementudvalget glæder sig til dagen. 

Elle håber at mange vil finde vej forbi pladsen og at mange vil melde sig til festen om aftenen.

Læs hele programmet her

Stor tilslutning til bevarelse af halmhuset

Af Mogens Nielsen 15.08. 2011

Efter en generalforsamling i maj med få deltagere, og hvor der manglede at blive valgt 3 medlemmer til bestyrelsen, er der nu igen ved at komme liv i foreningen, der nu tæller 42 medlemmer,  lige- som der er fundet 2 personer der gerne vil være med i bestyrelsen.

I løbet af sommeren har mange frivillige hjulpet med vedligehold af huset.

Den 27. august arrangeres der åbent hus fra kl. 11.00 - 15.00.

Læs mere

Kommunen kan alligevel ikke kræve Bennedsens huse på Strøget nedrevet

Af Mogens Nielsen 13.08. 2011

Herning byråd besluttede d. 21. september 2010, at ejendommene Strøget 10 og 12-14 skal kondemneres - dvs. forbud mod benyttelse af ejendommene til beboelse eller ophold for mennesker, og samtidig kom der et påbud om nedrivning af bygningerne senest den 15. december 2010. 
Efterfølgende  påklagede Bennedsen   beslutningen til Byfornyelsesnævnet d. 8. november 2010.
Byfornyelsesnævnet har efter flere møder og besigtigelse af bygningerne d. 30. juni 2011 afgjort at afgørelsen om at bygningerne skal kondemneres fortsat skal være gældende, men at kommu- nens påkrævning om nedrivning skal ophæves. 

Som Sdr. Felding borger er det ikke noget kønt syn at have de to bygninger stående, og selvom Bennedsen lover at ville renoverer dem indenfor 12 måneder er det så noget vi kan stole på?

Læs kendelsen her

Fest i byen lørdag d. 20. august med stort SF Pub Crawl arrangement

Af Mogens Nielsen 12.08. 2011

For tredje år afholder SF PC (Sdr. Felding Pub Crawl)  et festlig og spændende arrangement i Sdr. Felding.

SF PC bygger på en ide om, at det kan lade sig gøre at lave sjove og anderledes aktiviteter og fest i de små samfund, hvis man bruger sin kreativitet, det landlige rum og den ivrige hjælpsomhed, som kendetegnes her.

I løbet af dagen flyttes rundt i byen med musik fra en DJ-bil og skaber liv. Der gøres ophold på udvalgte steder (pubs), hvor der foretages forskellige aktiviteter, der styrker sammenholdet mellem gæsterne og spreder stemning.

Læs mere

Sdr. Feldings Efterskole bød søndag velkommen til 85 elever

Af Mogens Nielsen 10.08. 2011

Asbjørn Lyby kunne søndag d. 7. august byde 85 elever velkommen til det nye skoleår på efterskolen. Og på trods af at mange efterskoler mangler elever, er det ikke tilfældet på Sdr. Feldings Efterskole.

Skolen er nu gået i gang med den sjette sæson, og selvom det stadigvæk er en ny skole, har den efterhånden skabt sig et ry, som en skole, hvor eleverne både trives godt og samtidig får en god undervisning.

Læs mere

 

Hvem leverer gratis vand til Sdr. Felding varmeværk

Af Mogens Nielsen 08.08. 2011

På varmeværket kommer der for meget vand retur, udtaler varmemester Peter Reinholdt. Det kan skyldes en eller måske flere forbrugere har en defekt varmvandsbeholder. Derfor bør man i egen interesse tjekke sin vandmåler, om den står stille når man ingen vand bruger. Hvis man f.eks. mister 3 m3 vand i døgnet betyder det op mod 100 Kr. for det ekstra vandforbrug i døgnet!!

Læs mere

Første nybyggede hus i Sdr. Felding i 2011

Brian Gram for familiens nye hus.

Af Mogens Nielsen 07.08. 2011

Brian Gram har siden januar 2011 været igang med bygning af familiens nye hus på Solsikkevej 26. Og på fredag flytter familien ind.

Brian der er uddannet ingeniør har selv tegnet huset, som er på 188 m2 + 70 m2 garage. Grunden som er købt af Peter Bennedsen er på 1.054 m2

Husets sokkel har han selv stået for, mens murer- og tømmerarbejdet er udført af håndværksmestre.

Læs og se flere billeder

Sdr. Felding landmand med mod på udvikling af nye ideer

Joost Oppers foran stalden og den nyindkøbte mælketankbil. Foto: LandboSyd

Af Mogens Nielsen 06.08. 2011

Et par km syd for Sdr. Felding ligger gården Søvang, som Joost og Susan Oppers i 1998 købte af Kristian Knudsen. På det tidspunkt var gården på 56 ha. og med en besætning på 59 køer. Siden er det gået stærkt, og idag ejer familien 200 ha. jord + 60 ha. i forpagtning og besætningen er steget til 280 køer med en målsætning om 700 - 800 køer i fremtiden.

Samtidig med opbygning af landbrugsdriften har der været tid til etablering af et alternativt afsætningsselskab af mælk - Joost Oppers Aps,  handel med gummimåtter samt udvikling og salg af en specialroeskærer, der bruges ved sam-insilering af majs og roer.

Læs mere

Splinterny version af netavisen "Nyt i Vest" på vej

Gustav Bech

Af Mogens Nielsen 05.08. 2011

Netavisen "NytiVest.dk" er ramt af nedbrud og serverproblemer og har været ude af drifts i nogen tid, men nu er der lys forude, oplyser redaktøren.

De tekniske problemer har fået redaktør Gustav Bech til at skifte udbyder og han er nu i færd med at opbygge et helt nyt professionelt, nyhedssite med flere muligheder og flottere layout.

Læs mere

Badminton FOR FUN

Af Mogens Nielsen 01.08. 2011

De unge trænere i SF.GIF´s badminton afdeling indbyder til et sofa-alternativ arrangement i hallen.

Her kan man torsdag d. 11. august, i tidsrummet  18 -24, komme til en anderledes badminton aften, hvor man kan spille badminton, hygge sig, spise, hører musik og meget andet.

Læs mere

Naturlegeplads ved Svanholm sø

Balancebumme
Hængebjælke og gynger
Sandkasse

Af Mogens Nielsen 31.07. 2011

På en aftentur til Svanholm sø - som konen og jeg fandt uden at spørge om vej (ingen skiltning) - kunne vi ved selvsyn se at det skrider fremad med udførslen af projekt Svanholm.

Sidste efterår blev der opført shelters og siden er stien rundt om søen blevet forbedret så man nu kan gå rundt uden at få vand i skoene.

Og her i løbet af sommeren er der kommet gang i anlæggelsen af en naturlegeplads, med hængebane, gynger og balancebumme mv. Ligesom man er igang med anlæggelse af flere stier i den lille skov, der ligger på venstre side når man kører ind til Svanholm Sø.

Senere er det planen at der også skal opføres en toiletbygning.

Området er en lille naturperle som allerede nu bliver brugt af mange, og på den time vi var der mødte vi 18 andre.

 

På trods af agurketid, efterlyses nyheder og ferieoplevelser

Af Mogens Nielsen 21.07. 2011

Nu er redaktørens sommerferie overstået og jeg håber at der er nogen af SdrFelding.dk´s læsere, der har nogle gode historier og billeder fra Sdr. Felding eller fra jeres ferieoplevelser, i vil dele med os andre.

Sammen med min familie har jeg været i London og sydengland, hvor vi tilfældigt mødte Dalai Lama og hvor vi senere så Stonehenge.

 

 

 

Dalai Lama og Mogens Nielsen
Stonehenge






Netavisen Nyt i Vest

Link til www.nytivest.dk, tryk på billede
Læs din lokale ugeavis - nu på web!
Læs din lokale ugeavis - nu på web!
127861 visits127861 visits127861 visits127861 visits127861 visits


Typovizion - Typo3 CMS & kurser